På det sidste #4

Kategorier På det sidste

Siden sidst har jeg både fældet et par tårer eller to over Kronprinsesse Marys tale til Kronprins Frederik, og været i biografen for første gang længe. Jeg har grillet en masse, blevet rynket i vand og i det hele taget virkelig forsøgt at nyde det gode vejr så meget som muligt.

 

 

Det startede med den her. Vebbestrup flødeis soft-ice er et must hver sommer også selvom man skal stå rimelig meget i kø for at få en. Hvis du så meget som bare har snust til Nordjylland så kender du helt sikkert til den her lækre ishemmelighed. For sølle 12 kr. får man verdens bedste og største soft-ice. Det er et sommermust der bliver kørt efter mange gange hver sommer her hos os, og nu er vi begyndt.

 

 

 

Siden sidst har jeg også endelig haft inviteret min mor på café. I virkeligheden skulle vi have været i Aarhus, men med alt det nye sporarbejde, så er togene ret håbløse. Men det var nu også meget hyggeligt at være lokalt og jeg nød virkelig at forkæle min mor. Min mor gør så meget for os, især med pasning af bebsen, så lidt forkælelse i ny og næ er slet ikke for meget.

 

 

 

Se disse sko, er de ikke bare vidunderlige? Men gl#&%(z> jeg kan ikke passe dem. De har ikke størrelse 35 i sko, så selvom det var et hyggeligt arrangement Roccamore holdte i Aarhus, så var det også med en vis ærgrelse jeg gik der fra. Omvendt, så blev jeg ikke fattigere.

 

 

 

 

Og dog… for jeg købte mig en fin ny gul solskinskjole, som passer perfekt til de gule sko jeg købte fornyligt hos H&M. Der godt kan finde ud af at lave sko til os med små fødder.

 

 

 

Her har jeg nok tilbragt mest til når jeg ikke har været sammen med den bette. Vi har nemlig sat den lille SPA op fra forrige år igen. Fået den lappet – takket være min far. Jeg nyder det. Jeg elsker at ligge i blød i vand, og min ryg har vældig godt af det. Win-win. Og ikke mindst mit brodtryk, det har faktisk også ret godt af lige at få lov til at slappe lidt af. (Ja, jeg døjer med forhøjet blodtryk, det er en arvelig ting, og jeg har faktisk fået det kontrolleret igen i dag, efterfulgt af ordene: det ser fint ud, vi ses næste år – det føles virkelig som spild at være afsted til den slags kontrol på nyremedicinsk ambulatorium, men det er nu nok godt nok.) Så hver aften når sønnike er puttet har vi stort set i den sidste uge, listet ud i SPA’en mig og min mand, og bare snakket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *