Min overdådige julekalender

Kategorier Dufte, Jul, Jul2018, shopping

I år har jeg købt den smukkeste og mest overdådige julekalender til mig selv. Nemlig The Jo Malone Advent Calendar.

Nu har jeg efterhånden ævlet meget om den her kalender uden rent faktisk at nævne den med navn – før nu. Men det er fordi en stor del af mig har haft det dårligt over at bruge så mange penge på mig selv, på trods af at jeg allerede har sparet op til den tre gange nu, fordi jeg bl.a. har undladt at lade min mand lave kalender for mig i år, samt købe andre julekalendere – og de to jeg har købt har allerede tjent sig ind pga. skrabekalenderen – derudover plejer jeg, de sidste par år, altid at købe en julekjole og en nytårskjole, men det har jeg også undladt i år. Generelt tænker jeg også det er tid til at kjolerne kan roteres. For det er næsten kun til jul, nytår og sommerbryllupper at man får mulighed for at bruge de fine kjoler, ellers samler de bare støv i skabet.

 

 

Hvis du har fulgt med noget tid, så er det ikke sikkert, at det kommer bag på dig, at det var den her kalender jeg ville vælge når det kom til luksus julekalendere. Jeg elsker Jo Malone parfumer og jeg er den lykkelige ejer at fem stks nu. Jeg elsker deres renhed og at de dufter så tro mod det som vi finder i naturen og de vækker flere følelser og minder end mange af de andre parfumer jeg har. Så en del af mig så også fornuften i at få min lyst styret med at eje masser af Jo Malones parfumer, men bare i de 9 ml udgaver som den her kalender indeholder. Dem kan man desværre ikke købe enkeltvis. Faren ved det er selvfølgelig at jeg allerede har forelsket mig i et par stykker jeg helt sikkert ønsker mig til min fødselsdag i 100ml udgaver.

 

 

 

Kalenderen består primært af parfumer (hvilket jeg personligt er rigtig rigtig glad for) men der er også enkelte andre produkter som Body & hand wash gel, duftlys og body cream. Noget andet jeg er helt vild med, er at kalenderen indeholder nogle limited edition dufte, som ikke er så nemme at skaffe. Indtil videre har jeg fået Orange Bitters parfumen og Frosted Cherry & Clove duftelys. Sidstnævnte dufter rigtig julet. Førstnævnte er på ønskelisten så snart den kommer i produktion igen.

Indholdet af Jo Malone kalenderen blev offentliggjort i september og der tjekkede jeg selvfølgelig hvad den indeholdte, for jeg vil ikke give så mange penge for noget jeg ikke vidste præcis om ville være pengene værd. Men heldigvis så har jeg glemt hvad den indeholdte og kunne faktisk kun huske tre ting. Så hver dag er en skøn, skøn overraskelse.

Så i øjeblikket vågner jeg op til en lille Jo Malone gave hver dag og det er den bedste oplevelse. Jeg har altid elsket de der små pakker eller julekalendere man åbner hver dag, for det er som om det tilføjer dagen lidt ekstra juleglans. Men i år tager den virkelig det hele til et helt nyt niveau.

 

 

 

 

Jagten efter kalenderen er næsten en historie for sig. For jeg var opmærksom på, efter at have set kalenderen komme til salg de sidste to år, at den blev udsolgt på rekord tid. Så jeg ville ikke være sikker på at kunne få den i Danmark (de får ikke et særligt stort parti hjem) – men man kan ikke bare få den transporteret til Danmark fra England. Så jeg var ude i at bruge en engelsk service, forward2me, som så får den leveret og derefter sender videre til mig i Danmark. Jeg fandt faktisk kalenderen efterfølgende i Danmark (inden de havde sendt den fra England) men der var prisen også over min limit, så jeg var slemt tilfreds med at det lykkes at få den fra England. Heldigvis opdagede jeg også at den var kommet til salg før de havde varslet, for den blev sat til salg omkring den 17. oktober, selvom den var varslet til at komme den 1. november.

 

 

 

Der er ingen tvivl om, at det her er første og eneste år jeg køber mig selv sådan en dyr kalender. Jeg mener stadig det var alle pengene værd, men fremadrettet vil der selvfølgelig være for stor sandsynlighed for at få de samme parfumer og det her er virkelig kun noget jeg kan få mig selv til at gøre én gang. Men jeg føler mig beriget – også fordi jeg nu fremadrettet har en smuk smuk kalender som kan genbruges hvert år. Bare kalenderen i sig selv har et helt vidunderligt smuk design som jeg virkelig ikke kan stå for, med dens høje kvalitet og dens design med de gyldne glitrende vinduer.

Åh, ja den er både magisk udenpå og indeni. Det er en af de bedste gaver jeg nogensinde har givet mig selv og jeg nyder at prøve en ny duft hver dag. Det er den største luksus.

 

 

 

1 tanke om “Min overdådige julekalender

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *