Er det bare mig eller kommer der ikke lige kommet sindssygt mange spændende film på det sidste? Jeg har i hvert fald svært ved at følge med, selvom jeg gør en ihærdig indsats. Men så omvendt så føler jeg mig ofte mere skuffet over at have set en film end positivt overrasket. Men den her gang har det været lidt bedre, så jeg håber at det betyder at det er ved at vende.
Game night (set på netflix)
Game night var helt sikkert den vi nød mindst at se ud af de tre vi sidst har set. Altså min mand og jeg. Det er egentlig en udmærket tømmermænds film, men man skal ikke tage den for alvorlig og man skal kunne holde til at den er lidt plat hist og her. Og når den prøver at være super sjov og overraskende, så er den virkeligheden bare lidt lam. MEN den har sine funny moments indimellem, men de er far between. Kort beskrevet handler den om et mordmysterie spil der bliver lidt for virkelig.
De utrolige 2 (leje på yousee/blockbuster)
Endelig fik vi en ‘De utrolige 2’ og den skuffede ikke. Nej, hvor var den sød og sjov. Lidt forudsigelig ja, men det var bare en virkelig god underholdende og sjov familiefilm. Jeg har en ide, om at jeg tror den første film var bedre, men det er helt ærligt så langt tid siden, at jeg har set den, at jeg ikke kan være sikker. Det er nok ikke min favorit pixar film, men det er absolut heller ikke en af de dårligste. Den var lige hvad jeg tænkte til at se, på det tidspunkt vi så den. Sådan synes jeg ofte det er med Pixar og Disney film – det er altid et perfekt tidspunkt at se dem.
I, Tonya (set på viaplay)
Den her film har virkelig overrasket mig. Positivt. Den var utrolig dragende – både i den måde den er filmet på – men især Margot Robbie gør et fantastisk stykke arbejde. Både min mand og jeg var utrolig godt underholdt hele vejen igennem. Den handler om en isskøjteløber som ikke er den typiske isprinsesse og det at hun ikke var det var noget der har modarbejdet hende til konkurrencer. Hendes opvækst har ikke været særlig god og pludselig er hun midt i en skandale. Har hun forsøgt at sabotere en konkurrent ved OL eller er hun uskyldig!? Den her film bygger på rigtige personer og den rigtige professionelle isskøjteløber Tonya Harding – og egentlig burde jeg kunne huske skandalen fra min barndom, men det kan jeg faktisk ikke. Filmen efterlader en til selv at vurdere hvad man tror er sandt eller falsk. For mit vedkommende har jeg ikke kunnet lade være med at se interviews med den rigtige Tonya Harding her bagefter og det er som om historien stadig vil fodres.
