På det sidste #13

Kategorier På det sidste

Her lige inden vores ferie har vi mest af alt haft travlt med at få alt arbejde fra hånden, så vi ikke skulle tænke på det i vores ferie, men vi har også noget lidt ting fra vores summer bucket liste. Sådan helt på forskud agtig. Vi har blandt andet været lidt i spa, set film udenfor og så har jeg ryddet godt og grundig ud i mit tøj. Åh, det var altså tiltrængt.

Jeg begynder virkelig, at se frem til vores ferie. Vi skal stort set kun være herhjemme, men det er også helt okay, for jeg elsker den danske sommer. Jeg foretrækker egentlig at rejse på alle andre tidspunkter af året, hvor vejret ikke er så godt herhjemme. Jeg glæder mig sådan til at gå op i god mad, godt selskab, gode bøger, små ture rundt omkring og bare stille og rolige dage.

 

Men her er et par glimt af ‘på det sidste’:

 

Min mand og jeg har været på en lille hverdags cafédate

 

 

 

Sønnike har opdaget puslespil til sin store fornøjelse

 

 

 

Jeg har været fantasykortmager på arbejdet, hvilket har været super sjovt

 

 

 

Vi har købt bland selv slik og det er hundrede år siden vi har gjort det – så ja, derfor føles det lidt som en stor begivenhed. Der er jo SÅ meget at vælge imellem jo. Vi gik også og osede lidt andet og blev frygtelig inspireret til at købe brætspil – blandt andet.

 

 

 

På vores ose tur i Aarhus faldt jeg helt tilfældigt over mine papbøger! Jeg burde altså gå og kigge lidt mere efter dem, i stedet for hele tiden at blive overrasket over, at de eksistere i boghandlen.

 

 

Vi har pustet store sæbebobler med hvinende fryd og glæde i et forsøg på at fange dem

 

 

Og når man kommer til at købe en gul vandmelon ved en fejl, og ved at ingen i huset gider at spise det, så begynder man at opfinde måder man kan undgå madspild. Som f.eks. ved at putte det i en smoothie, eller som her hvor jeg forsøgte at lave en drink. Men altså en vandet melon smager ikke af ret meget hvis man udvander den endnu mere med dansk vand, bare for at få lidt bobler i. Note to self – det er bedre med champagne. Det er altid bedre med champagne!

 

2 tanker om “På det sidste #13

Skriv et svar til Venterpaavin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *