Mine julegaveønsker 2019

Kategorier Jul, Jul2019, Ønsker

Jeg elsker, at se andres julegave-guides eller juleønske liste. Jeg synes de er enormt inspirerende. Der er ikke noget værre end at ønske sig ting som man ikke rigtig kommer til at bruge og i sidste ende er forbrugsspild. Så jo mere jeg ser hos andre, jo nærmere kommer jeg en ønskeseddel med juleønsker, som jeg ved jeg kommer til at bruge og vil skatte højt. Enten fordi jeg bliver bekræftet i de ting jeg selv havde fundet eller fordi jeg fandt noget der var meget bedre.

Bøger er altid det nemmeste for mig at ønske og jeg har da også været ret hurtig til at sammenfatte en liste, som I kan se ovre på min egen blog, her. Men folk gider ikke rigtig give mig bøger hvert år. Det synes de er kedelige og eftersom jeg selv synes det bedste ved julen er at finde og give gaver til andre, så har jeg stor respekt for at de har det sådan. Og helt ærlig, så kan jeg ikke blive ved med at have flere bøger og så ender vi hurtigt i forbrugsspilds møllen igen.

Men noget der også er sjovt, er at se tilbage på hvad man ønskede sig når der er gået nogle år. Det giver minder og fortæller mig altid en hel masse. F.eks. tror jeg den her liste bl.a. vil fortælle fremtids-Karin, at hun stadig er inde i en dufte/parfume samlemani.

 

 

 

  1. Ja, vi kan lige så godt få det overstået til at starte med. Selvfølgelig ønsker jeg mig en Jo Malone parfume. Denne gang den relative nye Bronze wood & leather.
  2. Okay, jeg ønsker mig to Jo Malones i år, for deres jule limited edition Rose og Magnolia dufter også fantastisk.
  3. Jeg elsker Kinkades Disney tegninger. De har altså et eller andet helt magisk over sig. Her bliver det ekstra magisk for som et kold krus så ligner det bare en sort kop. Når den så bliver varm, så kommer tegningen frem. En nem måde at se om ens te er blevet kold på tænker jeg. Ja, det sker tit for mig.
  4. Jeg har villet købe et par H2O badesandaler til mig selv i 1000 år. Jeg får det aldrig gjort, så nu håber jeg der er en der vil give mig dem i gave i stedet for. Vores gulvarme er ret irriterende. Det løber i sløjfer så nogle steder er gulvene varme andre steder helt kolde og det er træls at gå rundt på om vinteren i strømpefødder.
  5. Denne, Dior coffret couture collection, så jeg hos en engelsk influenser og blev fuldstændig solgt. Ikke nok med at der er seks virkelig smukke røde læbestifter, så kan man bruge dior tasken som en clutch, når man har taget læbestifterne og holderen ud derfra. Virkelig smart!
  6. Jeg har godt nok Carolina Herreras Good Girl parfume. Men jeg mener den her er limited edition og i guld(!) så det er jo nærmest et must.
  7. Jeg ejer ikke en Tom Ford læbestift, men jeg tænker at læbestiftmissionen snart skal i gang igen og Tom Ford er altid et godt sted og starte og så er den her nude rosa farve – sable smoke – virkelig smuk.
  8. The White Company har lavet utrolig mange smukke og velduftende duftelys, men jeg har aldrig ejet et. Så nu ønsker jeg mig denne ‘Winter’ som lyder til at dufte lige efter min næse.
  9. Den her nederdel fra Reiss. Guld, ombre og pliceret! Need I say more!
  10. Jeg har aldrig samlet på Mumi kopper, men da jeg så den her kande der var jeg solgt.
  11. Så nu må jeg selvfølgelig også ønske mig en kop eller to.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *