Glædelig jul

Kategorier Jul, Jul2019

 

Legetøj ligger spredt ud over hele gulvet. Opvaskemaskinen kører på højtryk og duften af en af de nye parfumer jeg fik i julegave hænger i luften. Det er dagen efter dagen og der ligger en dyb ro over huset. I går var den dejligste dag. Sønnike var bare med på alt hvad vi gjorde og lavede og han havde den bedste tålmodighed. Hans begejstring var smittende og det gjorde julen endnu bedre.

 

 

 

 

Vi har altid lidt et stram program den 24’ende fordi vi også er rundt på kirkegårde og rundt og bytte gaver. Men for første gang havde jeg stegt anden dagen forinden – noget jeg altid synes har været lidt skørt, for det kan da umuligt give et særlig godt resultat. Men sagen er den, at det faktisk bliver bedre, for den 23’ende har jeg tid til at langtidsstege anden op til 6-8 timer (det var en 4 kg and), og det har jeg aldrig haft den 24’ende. Så selve julemaden var ret nem, at klare i år.

Det jeg holder aller mest af ved juleaftensdag er at give gaver. Da jeg var barn betød det helt sikkert mest, at få gaver. Det betyder ikke nær så meget mere – og så alligevel, for min mand formår virkelig at give gode gaver og det er som om han, at han ved hvad jeg drømmer om at få mere end jeg selv gør, så det er altid det bedste, at åbne gaver fra ham.

 

 

 

 

Julekjolen i år var ret nem. Det kunne kun være Ted Baker kjolen, som har et bånd jeg kan sætte hvor jeg vil. Perfekt til en stor mave. Jeg kan næsten ikke få ind i mit hoved, at vi bliver en mere til jul næste år – og ja lige om lidt faktisk.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *