Når man er på barsel så plejer ensomheden at nage, men indtil nu har det slet ikke være tilfældet. Faktisk trænger jeg rigtig meget til mig-tid. Januar har været fyldt med praktiske gøremål, barselsvisitter, men også hyggelige projekter og ekstra opmærksomhed til sønnike. Det har selvfølgelig også taget tid bare at kommen ovenpå igen. Lillebror der holder mig oppe om natten, en fødselskrop, en infektion der bekæmpes med dobbelt antibiotika-kur og blodmangel satte sine tydlige spor de første 14 dage. Trætheden var enorm. Jeg har altid, i perioder, døjet lidt med blodmangel, men det jeg oplevede denne gang tåler ingen sammenligning. Men jeg har heller aldrig haft så lidt blod i kroppen som efter denne fødslen. Jeg har siden fundet ud af at man flere steder giver blod til folk med så lav blodprocent som jeg havde, men jeg er nu ret glad for at det trods alt blev så hurtigt bedre af sig selv som det gjorde. Også selvom jeg havde mange turer ind og ud af sygehuset, vagtlægen og lægen.
Men ja, ovenpå den januar, trænger jeg helt ærligt til en dag på sofaen med babyhygge og tv-serier hele dagen. Måske med en lille ansigtsmaske i hovedet og et stort glas Coca Cola i hånden. Jeg satser kraftigt på næste mandag.
Det er ikke fordi jeg ikke har haft tid til at se tv-serier eller film, men det har faktisk mest været om natten, i et forsøg på at holde mig vågen nok til at amme. Jeg har nemlig det største sovehjerte (hvilket gør sammensovning med baby direkte umuligt). Og om aftenen har der vitterligt ikke været overskud til andet end at sove (hvis baby lod mig gøre det) eller se noget. Så det bliver noget helt andet at sidde i min stue og have overskud til at sidde og hygge mig med tv-serier eller hvad der nu falder mig ind. Og egentlig handler det ikke så meget om tv-serier, men mere om at jeg bare er mig (og baby selvfølgelig). Alene-tid. Jeg glæder mig.
I februar glæder jeg mig til …
… at have mig-tid
… at fejre min mand og min mor, der begge har fødselsdag i februar
… at fejre valentines dag, for kærligheden til min dejlige mand er virkelig værd at fejre
… at have besøg af bedste veninden og forkæle hende med afternoon tea
… at se The Oscars – eller se genudsendelsen må jeg hellere sige. Selvom jeg er meget oppe om natten, så er i år ikke året hvor jeg kan sidde oppe hele natten og se det. Jeg elsker at se award shows
… at posten kommer med den kjole jeg har ventet 2 år på at købe (fordi jeg missede udsalget det første år og året efter var jeg gravid)
… at se Downton Abbey – the movie. Var rigtig glad for tv-serien, så jeg skal helt sikkert se filmen også
… at gennemgå min garderobe og smide gamle klude ud og opdage glemte skjulte skatte. Ud med det gamle tøj jeg brugte som graviditetstøj og plads til at kunne bruge mit normale tøj igen. Det er faktisk ret stort, for jeg har tøj tilbage fra mine teenage-år. Jeg har meget svært ved at smide ting ud, men nu skal det altså være.