Ikke så sikker alligevel …

Kategorier Baby, Familie, Sygdom

Nederst i sidste indlæg, skrev jeg at det var dejligt at være sikker i sit eget hjem. Jeg satte godt nok klammer om ordet ‘sikker’, som om jeg godt vidste, at det nok ikke var helt rigtig. Dagen efter vendte alting da også på hovedet. Bedst som jeg havde skemalagt hverdagen, faldt det hele fra hinanden igen. Lillebror kom på børneafdelingen og vi forlod derfor vores sikkerhedsboble.

Den dag begyndte Lillebror at få nogle anfald af en art. Man kunne se at det gjorde ondt på ham og han holde vejret i et par sekunder. De anfald kom relativt ofte – nogle med 10 minutters mellemrum. Så ved midnat, blev vi indlagt til observation på børneafdelingen i Aalborg. (Med udsigt til Coronateltet and all). Det føles ikke som om det var så lang tid siden vi var her sidst og det er heller ikke spor sjovt, at være der igen – nu med ham helt lille.

 

 

 

Lillebror blev undersøgt da vi kom frem, men alt virkede helt normalt – altså udover anfaldene som stadig viste sig. Han fik en måler på foden, der målte puls og ilt, men de lavede heldigvis ikke noget udsving, heller ikke under anfaldene. Hvilket var rigtig godt, for manglende ilt kan eventuelt gøre skade på hjernen. Anfaldene stoppede halv 5 om natten og han har heldigvis ikke haft dem siden.

Om mandagen fik vi dog en EEG test som skulle måle hjernens aktivitet og som eventuelt kunne kortlægge om han havde en art af epilepsi. Det havde han gudskelov ikke. Så vi fik lov til at komme hjem igen, med meldingen om at han var en frisk og rask lille dreng og ordene: at børn laver mange underlige ting i deres første leveår som ikke kan forklares. Men vi skulle selvfølgelig reagere hvis der skete noget lignende igen.

Men puha, nogle bekymrende døgn.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *