På det sidste #22

Kategorier På det sidste

Vi er i øjeblikket i gang med at lave seriøse overvejelser om vi skal bygge vores drømmehus nu eller vente. Rigtig mange ting taler for at vi skal gå i gang nu men det er en kæmpe beslutning. Ikke nok med at tage stilling til en milliard nye ting i helt nyt hus, men så skal vi også samtidig have støvet det gamle af (nærmest bogstaveligt talt som billedet her ovenfor viser) og sætte det til salg. Selvom vi bor i et attraktiv område så gør corona det hele lidt mere uforudsigeligt.

 

 

Mange af vores aftener har set sådan her ud. To forskellige slags puslespil – et almindeligt et og et plantegningspuslespil. Det er lidt svært at få tingene til at gå op i en højere enhed, at få de ting og rum der passer til vores individuelle stil/behov og samtidig gøre huset attraktivt i et fremtidigt hussalg. Men jeg tror vi er ved at ramme noget som kan blive rigtig godt!

 

 

 

Vi har selvfølgelig også været rundt og blive inspireret ved de obligatoriske udstillingshuse. Hvilket selvfølgelig kun bidrager til at man får endnu mere lyst til at bygge og til at bygge de ‘smarte’ løsninger

 

 

 

 

På det sidste har vi også holdt vores traditionelle vildt aften. Det var helt (vildt tøhø) lækkert. Vi fik krondyr mørbrad.

 

 

 

Mortensaften rester – mumz.

 

 

 

Pakkerne med alle børnenes julegaver fyldte en hel del i vores gang – nu har jeg fået dem pakket ud og snart skal jeg finde tid til at pakke det hele ind i gavepapir. Det er lidt svært med begge drengene i huset de her dage, men heldigvis er der stadig god tid til jul. Men hold kæft hvor fylder en gåvogn og aktivitetsbord meget.

 

 

 

Jeg har også hygget mig med at pakke kalendergaver ind til begge drenge og samtidig har jeg set lidt Masterchef jul. Det har været enormt hyggeligt og julet. En yndlingsbeskæftigelse.

 

 

 

I fredags væltede vores verden en smule for Loke kom på sygehuset,(præcis et år og en dag siden han var det sidst) fordi han havde en blanding af falsk strubehoste og astmatisk bronkitis – han kunne ikke rigtig trække vejret og han hostede og hostede. På sygehuset gav de ham, udover medicin og god behandling, to små ninjago legofigurer, for at give ham en positiv oplevelse og dagen efter gav vi ham en af de ninjago legosæt vi havde haft til at ligge. Så det hyggede han sig rigtig med i dagene efter.

Han hoster stadigvæk, så jeg vil ikke sende ham afsted i børnehave før han er totalt dækket af sin astma medicin. Slet ikke nu hvor vi lige har fået at vide at der er et tilfælde af Corona i børnehaven blandt medarbejderne. Det er jo også ret nemt for mig i øjeblikket fordi jeg alligevel er hjemme på barsel men snart bliver det lidt en udfordring når jeg skal tilbage til arbejdet at have en søn der ikke er dækket nok, så det skal vi meget gerne snart have styr på.

 

 

 

Men det er hyggeligt at have ham hjemme, særligt når han streger hans ønsker ud i julekatalogerne og når han selv læser mine papbøger. Vi har åbenbart læst dem så mange gange, at han kan huske det udenad. <3

 

 

 

Og alt det brødre kærlighed er bare fantastisk at være vidne til

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *