2020 var på alle måder et udfordrende år med det vi alle sloges med – Covid19. Det fyldte meget i hverdagene herhjemme synes jeg, både i form af bekymringer og begrænsninger. Men sådan helt overordnet har det været et super godt år. Grunden til at det endte ud sådan var blandt andet fordi vi fik Christian og jeg nåede en forfattermilepæl og min mand havde også et rigtig godt år på arbejdsfronten. Jeg barslede selv næsten hele 2020, med undtagelse af samlet et par uger.

 

Men her ligger han, årets helt store højdepunkt som så dagens lys første gang 3. januar tæt på midnat. Da vi kom ind på fødestuen gik der lige præcis et kvarter og så var han ude. Min moderkager ville imidlertidig ikke ud, så jeg tabte en del blod i forsøget på at få den ud indtil jeg endelig blev sendt på operationsbordet og fik den fjernet. Lidt en overvæltende start – især fordi det tog mig lidt tid at komme mig helt ovenpå blodtabet og fik en del penicillin-kure efterfølgende. Så hvis ikke jeg i forvejen mente at vi var færdige med at få børn, så ville det have kureret mig fra tanken, for hvis man en gang har haft en fastsiddende moderkage, så får man det vidst igen.

 

 

Min fødselsdag var jeg stadig lidt påvirket af blodtab og penicillinkuren, da det var den 20. januar, så stadigvæk ret kort efter fødselsdagen. Det synes jeg også jeg kan se på billedet. Jeg virker meget bleg og tynd. Det var lidt en bet, for sådan en som jeg, der går meget op i fødselsdage, at den nærmest lignede en helt almindelig dag. Eneste forskel var at vi fik mad udefra, mine forældre var til aftensmad og jeg havde taget det mest farvestrålende på som jeg kunne finde. Men man kan jo ikke klage når man samtidig har en bette ny i huset.

 

 

Januar og februar forsvandt i barselsrus og barselsbesøg, men så ramte marts os. Jeg havde allerede fulgt sagen tæt fra midten af februar men fra marts var det tydeligt at vi nu skulle til at forholde os til en hel ny verden. Jeg havde allerede haft Loke hjemme i en uge da de lukkede børnehaver ned sammen med resten af Danmark. Han havde været lidt småsyg og jeg ville ikke risikere at sende ham svækket i børnehave. For på daværende tidspunkt føltes Covid-19 som om den var i baghaven.

 

 

Vi gik mange turer da Danmark var lukket ned. Kørte børnene i de forskellige vogne og besøgte de lokale legepladser som var fuldstændig øde. De dage hjemme har vi siden kunnet mærke at det har givet Loke mere selvtillid til da han kom tilbage i børnehaven igen. Det har virkelig været godt for ham både socialt og sprogligt. Så selvom det var sygt hårdt med to små børn hjemme – en der ikke kunne noget selv og en næsten fire årig der hang i gardinerne, så er jeg virkelig glad for det den dag i dag.

 

 

I starten af april begyndte Christian pludselig at få apnø anfald. Perioder hvor han stoppede med at trække vejret i flere sekunder af gangen. Vi blev indlagt på sygehuset til observation, men de kunne ikke lige sige hvad det var. Han blev tjekket for epilepsi men det var det heldigvis ikke. Så de sendte os hjem med beskeden om at det nok var et engangstilfælde. Det viste det sig desværre ikke at være.

 

 

 

Påsken var den første af familiesammenkomsterne som vi endte med at holde selv, bare os fire, pga. corona. Vi bestilte mad fra Aarstiderne (for at være lidt gode ved os selv) og vi hyggede os med at lave en skattejagt til Loke. En påskeskattejagt bliver helt sikkert noget vi skal gentage hver påske fremadrettet.

Sidst i april frik Christian apnø igen og skoldkopper oveni. Vi var ved lægen og hun mente at apnø’en kommer af refluks og det er lidt stadig den teori vi arbejder i.

 

 

Loke havde også fire års fødselsdag sidst i april og det var første gang vi havde gæster siden nedlukningen. Efter regeringens råd holde vi det udenfor. Jeg havde hygget mig med at lave en etagekage til lejligheden.

 

 

I maj fejrede vi mors dag med en morsdagskasse fra Skagenfood og jeg fik lov at betalæse bind 3 i Tobias Stenbæk Bros ‘En varsel om Storm’.

 

 

I juni udkom mine to nyeste papbøger ‘Mad, du kan spise …’ og ‘Tøj, du kan tage på …’ og de fik en god lektørudtalelse. Så hurra! ;0)

 

 

I juni begyndte jeg også på et par kurser. Det var ret hyggeligt at få noget viden skudt i hovedet igen som en afveksling i barslen.

 

 

Sct. Hans holde vi bare herhjemme på matriklen med snobrød.

I juni blev jeg ramt af svimmelhed på daglig basis og det fortsatte faktisk helt ind i november, så jeg var med jævne mellemrum til diverse undersøgelser for at udelukke at det ikke var noget alvorligt. Nogen egentlig afklaring på hvad svimmelheden skyldes er et lidt kompliceret svar, men den korte version er at det skyldes en blanding mellem for lavt blodtryk og en alt for anspændt krop.

 

I juli måned fik vi lavet børneværelset og flyttet kontoret ind i rodet rummet som selvfølgelig skulle ryddes grundigt op, så det tog noget tid.

 

 

 

I juli begyndte vores sommerferie også. Ud over massiv oprydning brugte vi også tid på at planlægge barnedåben som var sat til 1. august. Men vi hyggede os nu også med spa-bad i haven, brætspil når børnene var lagt i seng og masser af hygge tid med børnene.

 

 

Det eneste sted vi egentlig var var i Givskud safaripark. Det var vildt underligt at gå rundt blandt mennesker igen efter så lang tids isolation. Og det føles helt forkert og utrygt på en eller anden måde. Wierd. Især fordi man på de fleste folk overhovedet ikke kunne fornemme at de havde levet med samme corona restriktioner som vi andre.

 

 

Første august var det endelig tid til barnedåb. Det var blevet udsat pga. coronanedlukning og heldigvis kunne vi få en forholdsvis tidlig tid. Men Christian blev ikke døbt i nogen af de to familiedåbskjoler vi har da han jo var blevet alt for stor. Så vi måtte en tur forbi Lily.

 

 

 

Vi holde barnedåben hjemme med kun de nærmeste – og dem der stod fadder. Det var super hyggeligt. Vi havde bestilt en kæmpe kage til lejligheden. Den smagte helt vildt godt.

 

 

Dagen efter havde min mand og jeg seks års bryllupsdag. Vi havde ikke planlagt så meget pga. barnedåben – and yes you know it, corona. Så jeg havde bestilt en hamper fra Fortnum & Mason i England.

 

Det var ret hyggeligt at sidde og holde skovtur midt i stuen med Engelske lækkerier.

I august var vi igen et smut på børneafdelingen i Aalborg. Christian havde en hel sort ble og han havde fået sig en diare bakterie. Vi døjede stadig med at han fik apnø og begynder så småt at ligge mærke til at der er sammenhæng med hvor meget han har i maven/tarmene.

 

 

I september kunne min mand og jeg fejre at vi har været sammen i 20 år. Det er ret crazy. Det her er en af de aller første billeder af os sammen. Det var til min 18 års fødselsdag.

 

 

 

I efteråret var jeg til flere undersøgelser. Vi var et smut på hospitalet igen denne gang med Loke der havde fået en slem omgang astmatisk bronkitis. Vi var også afsted med Christian en enkelt gang mere.

Men derudover brugte vi rigtig meget tid på at finde udad hvordan vores drømmehus skulle se ud – hvis vi selv skulle bygge det. Vi gik i nybyggeri-tanker og gør det sådan set stadigvæk.

 

 

Vi fik også holdt vores sædvanlige vildt aften og Mortensaften.

 

 

Første december startede Christian i dagpleje og min barsel var derfor også ved at være slut. Jeg startede på arbejdet igen 7. december efter en lille uges indkøring.

 

 

 

Det var også den første december at min mand fik en ny firmabil

 

 

 

Julen med to små børn var fuldstændig vidunderlig.

 

 

 

 

Det var også første år nogensinde at vi holde en slags Thanksgiving – mere i mere traditionel julevariant.

 

 

 

I år lavede vi mange flere juleaktiviteter sammen med børnene. Udover de traditionelle juletræsjagt og juleklip og konfektdag, så havde vi også mange julebagningsdage – og vi hyggede max. Især i juleferien.

Min svimmelhed forsvandt i december – tilgengæld knækkede jeg et kæmpe stykke af en tand i juledagene. Christian var et smut på børneambulatoriet for at finde ud af mere omkring hans apnø, for han burde snart vokse fra det, men han har ikke gjort det endnu. Så nu har vi fået noget mere medicin til ham vi skal prøve.

Lokes astma har været ret slem i december. Det er åbenbart vilkårene når man lever i corona-tid og han skal være så meget udenfor. Men det er synd for ham men vi er så småt ved at se en forbedring så vi trapper lige så stille ned i dosis i hans medicin igen.

 

 

Og vi kunne ikke have ønsket os en hyggeligere juleaften. Det var magisk. Og sikke dog nogle julegaver vi alle fik.

 

 

Nytårsaften var vi grundet lockdown bare os min svigermor og mine forældre. Det er 1000 år siden jeg har hold nytår med mine forældre og jeg har aldrig hold det med svigermor. Det var tophyggeligt og jeg føler at vi på fineste vis er kommet ind i 2021.

 

 

 

Trods et år med sygdom så har der i bagspejlet også været mange store gode ting som vi ikke vil have været foruden. 2020 har også været et meget læreridt år og taknemmelighed har fyldt mere end nogensinde.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *