Jeg lavede ikke den her blogpost sidste år, fordi jeg egentlig ikke tænker – i forhold til vores planet/miljø osv. – at tiden var til at snakke om forbrug. Men når jeg ser tilbage, kan jeg mærke, at de her indlæg mest af alt er et øjebliksbillede af hvad der hittede de forskellige år. Det er jo ikke fordi jeg har det vilde tøjforburg, de her kjoler er det første tøj, udover et par bukser, som jeg har købt i år, og jeg går altid mit tøj til døde.
Jeg elsker personligt også den her slags indlæg om det så er instagram, youtube eller på blogs, for jeg synes ikke de gør mit forbrug højere, men de gør mig mere selektiv i de ting jeg køber. Men jeg er generelt en ret selektiv indkøber og venter ofte længe (og på tilbud) og overvejer om jeg kan leve uden en pågældende ting eller ej. Selvfølgelig har jeg også impulskøb, men langt det meste af det jeg får lyst til at købe sætter jeg på en slags visuel wishlist med billeder og links og så tjekker jeg indimellem om jeg stadig har lyst til den pågældende ting eller om den skal fjernes fra min wishlist igen.
Nå, nok om disclaimers – her er hvad jeg har købt de sidste 3 måneder:
1.Jeg har købt et wide board – til mine skriveprojekter. Det er mit sidste nye indkøb og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med at bruge det. Shit, det bliver godt.
2. Også et af mine aller nyeste indkøb: Jeg har købt et BBC Goodfood kursus i at lave Afternoon Tea. Selvom jeg elsker at lave Afternoon tea herhjemme så er jeg på ingen måde ekspert, så jeg glæder mig til at lærer alt om det.
3. For to år siden gik mine solbriller i stykker og jeg elskede dem. De havde holdt siden jeg købte dem som teenager og jeg vil vanvittig gerne have et par gucci solbriller igen, men det var ved at være en pain ikke at have nogen solbriller, så jeg købte et par billige HM solbriller og så må de holde så langt tid de kan.
4. Denne smukke Ted Baker kjole som var nedsat til under halv pris – jeg havde holdt øje med den lidt tid for jeg har manglet en glimmer julefrokost/vinterfest kjole som ikke var lidt varmere i det end de mange andre kjoler jeg ejer. Ted Baker laver de smukkeste kjoler og som altid sidder godt. Jeg har endnu ikke oplevet at blive skuffet over et køb derfra og min langsomt voksende samling af Ted Baker kjoler er som regel altid en del af mine første kjolevalg når jeg skal til en begivenhed.
5. Jeg fik endelig investeret i en stor usb stik, så jeg kan få et bedre arbejdsflow mellem min bærbar og stadionær. Næsten det bedste køba af dem alle.
6. Citronkjole fra HM – jeg har længe villet købe en kjole med citronmønster og faktisk ville jeg have købt det fra Reese Witherspoons kollektion, men jeg blev alligevel for nærig til at betale told, da kjolen kom på tilbud, så da jeg så den her slog jeg til.
7. Jeg er lidt ligesom en svamp når det kommer til viden, så jeg gav mig efter laaaang tids overvejelse og købte et års abbonnement på MasterClass mens der var tilbud – og det har været en fornøjelse indtil videre at lærer en hel masse nyt. Elsker det.
8. Nyeste brætspilskøb – et spil hvor man spiller sammen om at nå Mount Doom. Et brætspil jeg havde ønsket mig i et år og nu besluttet selv at købe.
9. Buch Copenhagen kjole, købt pga. mønsteret og den græske vibe. Elsker alt ved den.