Super Mario Bros. Filmen
(Se den på Netflix) (Aldersgrænse 7)
Lad os starte med den bedste anbefaling af dem alle. Og det gælder især hvis man godt kan lide eller har spillet Mario på Nintendo. Vi er den helt store Mario Kart familie herhjemme, så vi elskede at sidde og se alle referencerne og så er den bare virkelig sjov og virkelig underholdende for alle aldre. Den er fyldt med små ikoniske scener og vi er alle herhjemme enige om at vi skal se Super Mario Bros. Filmen 2, så snart den kommer. Kæmpe anbefaling herfra.

En Minecraft film
(Se den på MAX) (Aldersgrænse 9)
Okay, jeg er lidt i tvivl om hvem den her film er til? Med alle de 80’er vibes of referencer lugter det af at de forsøger at ramme forældrene i højere grad end børnene. Men på trods af det var begge mine børn åbenbart vildt godt underholdt alligevel. Selvom, som de sagde, de gerne vil have haft hele filmen var om Minecraft. Uanset hvad så er det her næsten en af den slags film man skal se, den forsøger at være original og det slipper den faktisk også ok afsted med.
Ghostbusters Frozen Empire
(Se den på MAX) (Aldersgrænse 12)
Udover at vendepunktet i slutning føltes fuldstændig flad, så synes jeg faktisk den nyeste Ghostbusters film var overraskende god. Så hvis man elsker de gamle Ghostbusters film og den forgående, så vil man helt sikkert også synes om den her. Den er holdt i samme gode vibe, men er samtidig sin egen. Den er virkelig morsom til tider og meget underholdende.
Vaiana 2
(Se den på Disney+) (Aldersgrænse 6)
På mange måder var Vaiana 2 faktisk bedre end Vaiana 1. Historien hang bedre sammen, lidt en kopi af strukturen af Vaiana 1, men i en mere finpudset udgave. Historien føles som ren underholdning og en lang feel good, med den karakteristiske banter mellem Moana og Maui. De sjove sidekicks med et drys af nye karakterer. Eneste kritik punkt er at Vaiana 2 som sådan ikke tilføjer noget nyt til universet, der er ikke helt så meget på spil og der er ikke nogen geniale nye sange at tilføje til sit Disney album. Men helt klart værd at se.
Disneys Snehvide
(Se den på Disney+) (Aldersgrænse 9)
Jeg havde store forventninger til liveaction filmatiseringen af Snehvide, men præmieren kom og gik og den fik masser af middelmådige anmeldelser og masser af kritik. Så det fik desværre også mine forventninger helt i bund. Jeg havde ellers virkelig glædet mig til at gense Snehvide, som er den aller første Disney prinsesse i Disneys perlerækker af film. Efter at have set den synes jeg ikke den er horribel, jeg holder meget af tematikken om at man med venlighed kommer længst og at ægte skønhed kommer indefra. Så jeg synes helt sikkert, at filmen er værd at se. Dermed sagt sidder jeg da tilbage med en lille skuffelse, for selvom Snehvide var bedre en Den lille havefrue filmatiseringen, så når den slet ikke op ved siden af Askepot og Skønheden og udyret.
Captain America – Breave New World
(Se den på Disney + ) (Aldersgrænse 12)
Har du savnet Mavels univers, som du kender den fra nogle år tilbage, så begynder det at dufte lidt af det rigtige igen nu. Den er der ikke helt endnu, for Captain America – Brave New World er mest af alt bare en hyggelig action film. Den har ikke meget dybde og det tror jeg især skyldes at den nye Captain America er så distanceret fra os. Har han overhovedet et privatliv – drømme eller følelser? Men, men vi er ved at bygge op til noget, mærkes der … spørgsmålet er selvfølgelig bare hvor langt tid vi skal vente på det.