Dejlige december

Lige om lidt er det december og ovenpå et lidt for hårdt efterår, har jeg brug for at lave en hyggeliste. Særligt i år, for i juledagene for næsten et år siden var sidste gang jeg snakkede med min mor. Så julen bliver hård på så mange måder, så jeg får brug en liste med hyggelige ting.

Og jeg tæller de her få dage med, for det her er jo nærmest også en del af december med Black Friday aka julegaveindkøb og 1. advent på søndag. Og så har vi allerede været i Plantorama (som man kan se på billeder) et utal af gange og det var jo nærmest der julen blev kickstartet.

Rensdyr pynt

Det her skal jeg se:

Jeg skal SÅ meget se Stranger Things – sæson 5 og den lander i morgen. Jubiiii!!!!!

Valdes jul med drengene, det er så hyggeligt at se julekalender sammen.

Percy Jackson sæson 2 på Disney +

Julefilm – nogen af de nye fra Netflix: Jingle Nell Heist eller Champagne Problems.


Det her skal jeg til:

Til julefrokoster – jeg glæder mig til god mad med skønne mennesker

Til Lucia-optog i skolen og se ældrebarnet. Jeg håber ikke, jeg bliver så pinlig, at jeg får røde øjne.

Til diverse juleafslutninger – ser især frem til julekoncert med ældstebarnet.


Det her giver jeg mig selv i julegave:

BBC Maestro kurset – for tænk(!) der findes nogle skrivekurser jeg ikke har set – chok I know


Det her skal jeg have på:

Kjoler, kjoler, kjole, glitter og Jo Malones White Moss & Snowdrop parfume.


Det her skal jeg dufte til:

Jul duftlys af Skandinavisk – jeg sværger det er det bedste duftlys der findes
Sapin de Nuit af Diptyque – en room spray der dufter af grandtræer og pebermynte, what more would you want?


Det her skal jeg med børnene:

Male julekrus. Jeg har købt fire styk fra Flying Tiger, så skal vi rigtig hygge med at male alle sammen og høre julemusik.

Bage småkager. Vi har allerede været i gang. Jeg føler mig næsten helt overflødig i køkkenet når nu ældstebarnet selv laver dejen nu også. Men det er stadig helt utrolig hyggeligt.


Det her skal jeg som minimum bage:

Yule log, luciabrød, pepperkager og vaniljekranse


Det her håber jeg at få tid til:

Lave sæbe eller lys – ideen om at blande dufte tiltaler mig ud over alle grænser, så det kunne være et hyggeligt lille hobby projekt

Male i en af de der cosy malebøger

Bygge mit lego-blomster sæt som jeg har haft til at stå alt for længe

Game – enten Civ 7 eller fuldføre Dragon Age 4, min computer fortæller mig at jeg sidst har spillet det i marts.

Lave flere fotobøger

Designe min egen notesbøger (noget jeg har haft en ide til længe, men ikke rigtig haft tid til at gøre)


Rensdyr julepynt
Juledekoration i gang med at blive lavet

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *