Mine beauty julefavoritter

Kategorier Jul, Jul2018, Make-up

 

Til årets julemakeup, (som jeg har brugt til alle julearrangementer, fødselsdage og i julen) er den her Pat McGrath palette som jeg købte i efteråret. Jeg var ikke så imponeret af paletten da jeg stod med den i hånden første gang – jo, den er mega flot, men jeg synes ikke selve øjenskyggerne fungerede så godt for mig. Den var ikke helt det jeg havde håbet. Jeg blev helt forelsket i den da jeg så den første gang, og jeg sad klar til pre-release for at være sikker på at den kom hjem til mig. Det jeg var særligt vild med var farverne, for udover de farver man kan se på billederne så er der to-tre af øjenskyggefarverne der er dobbelt farvede. F.eks. den lyserøde er også guld hvis man holder den i en anden vinkel. Men jeg kunne ikke rigtig helt få farverne til at fungere i praksis og jeg fortrød bittert mit køb. Men så her til firma julefrokosten i starten af december (fordi jeg synes farverne er oplagt julede) kom jeg på den ide at fugte børsten lidt, og det gjorde en verden til forskel! Så jeg har brugt paletten hver gang jeg skulle til et eller andet juletamtam og jeg har elsket at bruge den, fordi jeg synes farverne og kombinationen man kan lave med dem, er så festlige.

 



 

 

Mit nyeste parfumekøb er en Jo Malone parfume (ja, hvem ellers fristes man til at sige) og det er nok det nærmeste jeg endnu er kommet en juleparfume. Hvilket man ikke umiddelbart skulle tro når den hedder White Moss (hvid mos?) og Snowdrop (Vintergækker) Men den dufter faktisk ret højtideligt og den minder mig om følelsen af at være sammen med sin familie juleaften og at sidde i kirken og høre julesalmer. Det lyder måske nok lidt underligt, men det var helt sikkert den vibe jeg får fra duften. Så det var så absolut et must buy og jeg måtte have de gode folk fra Magasin til at hente den på deres lager, for de havde ikke fået andet end en parfume op i butikken på daværende tidspunkt. Men det var ventetiden værd for jeg fik en masse gratis Jo Malone prøver.

Men kort tilbage til selve duften: normalt vil man nok forbinde tungere dufte med julen, hvor den her er mere let og elegant. Den dufter heller ikke krydret men mere citrus agtig. Og jeg tror den eneste grund til jeg forbinder den med en juleduft er at jeg dufter højtidelighed. Altså selve begrebet og det forbinder jeg rigtig meget med jul.

 

 

 

 

 

 

Dette duftelys fra Skandinavisk, er den bedste juleduft i verden. Den opsummere nærmest hele julen i et duftlys og jeg ville ikke gå rundt og dufte sådan hele julen hvis den da bare fandtes i en parfume udgave. Det gør den dog ikke. Men den dufter af alle de klassiske julekrydderier og ja, den er bare virkelig skøn. Jeg er ikke nødvendigvis så glad for de andre duftelys Skandinavisk laver, men den her tager alle kegler hvad angår en juleduft. Den er genial. Og jeg har sniffet til den hele julen! Det er virkelig den helt klassiske juleduft i et lys.

 

 

 

Meeen jeg er nu også ret vild med de her tre duftelys som jeg købte på tilbud i foråret. Det er sidste års Diptyque julelys og de dufter virkelig også helt julemagiske og så knuselsker jeg selve glasset der er pyntet med en enhjørning, en føniks og en drage. Jeg tror mest jeg elsker den grønne som har navnet Frosted Forest, hvis jeg virkelig skal vælge.

 

 

 

Sidst men ikke mindst så er en af mine helt store jule beauty favoritter den røde læbestift. Knald røde læber og julen hænger bare sammen i min verden.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *