Ting jeg ser frem til i 2019

Kategorier Mål, Rejser

Jeg elsker at have gode ting at se frem til. Store som små. Her er nogle af de ting jeg ser frem til i 2019.

 

Her er hvad jeg glæder mig til i 2019:

At se Leonora Christina musicallen på Odense Teater i februar

At høre Maroon 5 live i juni

At tage ud og rejse. I år vil vi ud og rejse igen! Vi har ikke helt fastlagt hvor eller hvornår endnu, men vi ved bare at vi rigtig gerne vil afsted. Vi snakker om både Disneyland (så sønnike kan se sit store idol: Mickey, eller en tur til London, som nok er vores absolut yndlingsby)

At tage til bogforum – som jeg har glædet mig til et hvilket som helst andet år gennem de sidste mange år. Men det er bare sådan en skøn begivenhed.

At stå med et af mine igangværende bogprojekter færdigt i hånden

 

Indgangsbilledet er fra vores aller første tur til Disneyland i 2007og resten er fra Florida 2015 – vores sidste rejse inden vi fik sønnike. Åh, der gad jeg godt hen igen, men det bliver første tur med sønnike og så tror jeg det bliver liiige i overkanten – for mig i hvert fald – at starte med Florida.  

 

 

Disse serier ser jeg mest frem til i 2019:

Sidste sæson af Game of Thrones!! Det bliver SÅ godt!

The Crown sæson 3

Outlander (hvis det da bliver i 2019) sæson 5

Men også:

Lucifer, Good Omens, Peaky Blinders, Big Little Lies og måske spin-off’en af Buffy. Jeg har ikke de høje forventninger, men Sabrina vidste sig at være ret god.

 

 

Filmene:

Der kommer umiddelbart også virkelig mange (potentielle) gode film i 2019 og ikke mindre end tre Disney liveaction film – nemlig:

Aladdin

Løvernes konge

Dumbo

Jeg ser også utrolig meget frem til Avengers filmen som bliver en slags afslutning på første etape af superhelte filmatiseringerne. Jeg håber sådan der kommer en fantastiske skabninger 3, men jeg tvivler dog stærkt. Jeg tror først den rammer biograferne i 2020.

Wicked – som er en helt fantastisk musical der bygger på The Wizard of Oz bliver også filmatiseret, og den skal jeg helt sikkert set. Det samme gælder filmatiseringen af Patrick Ness dystopiske trilogi, Chaos Walking.

I 2019 kommer der også to meget længe ventede:

Deadwood

Hellboy

I mange år blev der snakket om dem, men der skete aldrig noget, så jeg havde ikke forventet at de ville komme. Men det gør de nu endelig i 2019. Dem er jeg rigtig spændt på at se, for jeg holder rigtig meget af de forgående, helholdsvis film og tv-serie.

 

 

Computerspillet: 

Dragon Age 4 (som jeg håber på lander i 2019 – men som sikkert ikke gør)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *