Burgerbar

Kategorier opskrift

Det begynder at nage i mig det der Corona isolation. Og det er bestemt ikke fordi jeg ikke elsker at gå op af mine egen familie og mange dage føler jeg virkelig også, at de er alt hvad jeg har brug for i den her verden. Men ja, det nager altså lidt. Det nager, at vi ikke kan se vores venner eller vores familier. Det nager mig, at jeg muligvis ikke rigtig kommer til at være sammen med mine forældre igen før der er en kur eller jeg selv er blevet immun. Jeg savner dem.

Jeg drømmer mig tilbage til de tider hvor vi havde gæster eller var gæster hos andre, og det mindede mig om, at jeg aldrig fik delt den her Burgerbar som vi havde med et hold venner. Jeg glæder mig sådan til, at de tider kommer igen.

Det bedste ved en burgerbar er, at når man servere de forskellige ting hver for sig, så man kan bygge et uanede antal forskellige brugere. Hvilket altid resultere i, at jeg spiser mere end jeg kan, for jeg vil så gerne prøve dem alle. :0) Men på den måde er man også mere sikker på, at ramme noget alle kan lide.

Burgerbaren kan laves på mange måder. Man kunne gå en anden vej end de traditionelle bøffer og lave en crispy fried chicken i stedet eller man kunne gå vegetar med en falaffelburger. Mulighederne er uendelige. Den her er forholdsvis simpel og traditionel men jeg drømmer også om at prøve at lave en udvidet udgave med: Tzatziki, Hummus, Spejlæg, hjemmeristede løg, guacamole og røget bacon.

 

Denne burgerbar indeholder:

Bøffer af oksefars

Bacon (masser af bacon – verdens mest fantastiske krydderi)

Burgerboller

Ketchup

Chili Barbecue

Hellmann’s mayo

Salsa

Nem hjemmerørt majodressing af 1 dl mayonnaise (jeg bruger Hellmann’s), 1 spiskeske Dijon sennep, 1 tsk ketchup (jeg brugte Heinz), 1/2 tsk syltet agurkvand (kan undlades), knivspids cayennepeber

Agurk

Tomat

Rødløg

Iceberg salat

Syltede agurker

Ristede løg

Smørstegte champignon

Avokado

Cheddar skive ost

Og så serverede jeg pomfritter ved siden af. De gange vi har været i USA oplevede vi, at man ikke kunne bestille en burger uden at der også var pomfritter med. Så det er blevet en naturlig del når der står Burger på menuen herhjemme.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *