Åh, jeg forudser at de her to kommer til at lave SÅ mange ulykker sammen når ham den bette bliver ældre, men åh, hvor er de bare fantastiske. Billedet er taget lige før lillebrors skoldkopper brød ud (jeg anede ikke at man ikke kun kunne blive smittet af skoldkopper, men at man også selv kan udvikle det) og kort efter det blev jeg ramt af en ny omgang brystbetændelse. Så jeg drømmer helt sikkert om en maj måned, med mindre sygdom – hvis det overhovedet er muligt med Covid-19 her der og alle vegne.

I maj skulle jeg have interviewet et internationalt forfatternavn, men eftersom verdenen er som den er så er jeg ret sikker på, at det ikke kommer til at ske. Vi lever i hvert fald også stadig efter #stayhome reglen herhjemme. Så I maj kommer jeg til at planlægge små hygge ting i stedet.

 

 

Ting vi skal / gerne vil i april

Grill en masse udenfor og forhåbentlig bare tilbringe masser af tid udendørs i solskin

Bestil lækkerier fra Skagenfood eller lignende når nu vi ikke kan tage på restaurant

Lave nogle lækre sunde smoothies og begynd at overveje at dyrke noget motion igen

Tage et langt karbad. Jeg har drømt om et karbad lige siden jeg fødte, men man må ikke gå i karbad det første lange stykke tid efter – og slet ikke når man som jeg havde haft underlivsbetændelse efter fødslen. Jeg elsker at gå i karbad for min krop slapper fuldstændig af og min hjerne får så mange gode ideer.

Tage et par skrivekurser (jeg er allerede begyndt på et), det er så super inspirerende og jeg elsker at nørde teknikken bag historier og plot.

Flere brætspilsaftener med ham den flotte. 

Sætte mig grundigt ind i Dungeons and dragons reglerne (rollespil) og kør en kampagne. Gerne en af dem som man har kunnet hente gratis her i Coronatid hos D&D selv.

Lave sanselege for ham den 4-årige. Det glæder jeg mig lidt til faktisk. Jeg har googlet ‘hvordan underholder man en 4-årig’ til døde og har fundet en masse sjove sanselege som skal afprøves. Vi beholder ham stadig hjemme og gør det i hvert fald hele næste uge også. Jeg ved godt at han har godt af at komme ud blandt jævnaldrene, men nøj hvor er det svært at skulle sende ham afsted. Vi skal i hvert fald være 100% sikker på at hans astma er velbehandlet først.

Spise masser af vandmeloner og ananasser og jordbær!

Købe/forudbestille hvad end det er Stephanie Meyer offentliggøre på mandag. Jeg håber både på ‘Midnight Sun’ og noget nyt. Selvom jeg tvivler på at vi får begge dele. Har du set nedtællingen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *