De sidste 7 film jeg har set #17

Kategorier Film

Det er ikke mange film jeg har set de sidste tre måneder, men lidt er det da blevet til. Dog føler jeg at overskriften på det her indlæg burde have været ‘7 skuffende film jeg har set’ – okay, de har ikke alle sammen skuffet, men fælles for dem alle så havde jeg helt sikkert forventet mere. Jeg tror måske jeg skal til at skrue mine forventninger til film ned.

 

 

After (set på Viaplay)

After er en filmatisering af en bog af samme navn, og som er forfattet af Anna Todd. Jeg synes bogen var ok god og jeg synes helt sikkert bogen er bedre end dens filmatisering. Well, er de ikke næsten altid det … Det virker også lidt som om de forsøger at ramme et yngre publikum med filmen end de gør med bogen, hvilket får den til at føles meget teenage agtig. Og jeg synes nogle af bogens problemer blev gjort tydligere med filmen, men jeg fik helt sikkert lyst til at læse videre i bog-serien, så helt skidt var det da ikke. Jeg var ok underholdt.

 

 

Downton Abbey – The Movie (set på Blu-ray)

Åhh.. Downton Abbey er en fantastisk tv-serie og filmen skuffede på ingen måde. Selvom jeg måske havde håbet på mere, så var den bare helt enormt hyggelig at se. Man bliver altid lidt bekymret når de laver filmatisering om det lever op til forventningerne og det man har hold af ved tv-serien, men de gjorde det bare helt enormt godt. Jeg er også slemt begejstret for det faktum at de har planer om at lave en mere.

 

 

Sonic the Hedgehog (set på Blockbuster med månedlig yousee kode)

Jeg havde forventet en del mere fra den her film. Jeg mener Jim Carrey var med som skurk, og han er da normalt kendt for at lave meget underholdende film, men følelsen vi sad tilbage med efter at have set den var, at den havde været fuldstændig spild af tid. Den var flad og lettere plat til tider. Den var amerikansk på den dårlige måde. Den fulgte en typisk stram filmstruktur, som plejer at virke, men som vi efterhånden har set så mange gange, at den er kedelig og  dybtforudsigelig.

 

 

 

 

 

 

Frost 2 (set på Blu-ray)

Jeg elskede Frost 1. Den var episk, men 2’eren … Med Frost 2 føles det som om de prøvede lidt for meget og med for mange ting samtidig. Den ville simpelthen for meget på en gang. Og det tror jeg faktisk gør den meget forvirrende for børn. Det var tydeligt, at de flere steder havde tænkt politisk og normalt synes jeg Disney er enormt gode til at flette moral ind i deres historier, men her var hensigten måske lidt for tydelig og knap så naturlig.

 

 

Jumanji 2: The Next Level (set på Blockbuster med månedlig yousee kode)

Jeg var ikke den største fan af Jumanji 1. Jeg synes ikke den levede op til de helt gamle Jumanjis med Robbie Williams. Men jeg føler faktisk at jeg var mere underholdt af 2’erne – måske fordi jeg vidste hvad jeg gik ind til. For ligesom med Sonic the Hedgehog så er Jumanji enormt amerikaniseret og følger en dybt forudsigelig model. Men jeg var da lidt underholdt.

 

 

Flugte fra Alcatraz (set på Netflix)

Flugten fra Alcatraz er en gammel film som jeg først har set nu. Da jeg var i USA med min mand så vi det rigtige Alcatraz og det gjorde det selvfølgelig lidt sjovt at se selve den flugt fængslet er blevet så kendt for. Men det var lidt en speciel oplevelse at se, for på en måde handler den ikke om ret meget og der blev gjort meget ud af dele af flugten og ingenting ud af andre dele. Og hvis ikke jeg selv havde set Alcatraz så tror jeg ikke den havde været interessant at se.

 

 

Knives Out (set på Blockbuster med månedlig yousee kode)

Knives Out havde det mest fantastiske cast og filmen var faktisk også rigtig underholdende og tilmed spændende – bare alt for forudsigelig – dog ikke ned til mindste detalje. Filmen er sat op som en klassisk mordgåde, meget a la Agatha Christies historier. Med en detektiv der ser alt og en familie med masser af hemmeligheder. Og filmen er helt sikkert værd at se om ikke andet så for dens caste og for at lege gætteleg.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *