Vores sommerferie 2020

Kategorier Familie, Ferie, Sommer

Jeg er vild med det gode vejr i øjeblikket. Jeg ved godt det sikkert er ved at gå de fleste på nerverne med al det varme, men sådan helt seriøst, så kan jeg bare mærke at jeg får det så meget bedre når sommersæsonen viser sig fra sin varme side. Når sommer rent faktisk er sommer. Det er ikke sådan rigtig sommer hvis ikke der på et eller anden tidspunkt bliver behov for at søge skygge og drikke isdrikke i rigelige mængder.

 

 

 

Vores sommerferie i år var set udefra nok pænt kedelig, for det meste af den gik med at lave om herhjemme. Flytte kontoret til et nyt rum og lave børneværelse i det gamle kontor. Og ikke mindst gøre klar til at få huset fyldt med barnedåbsgæster. Men ikke desto mindre så nød jeg hvert minut af det – at vi var samlet hele familien. Og vi hyggede rigtig meget indimellem rengøringen med brætspil, filmkiggeri, isspisning. Her er et par glimts fra ferien:

 

Børneværelset er her ved at tage form. Vi er ved at sætte hylder op i den ene del af børneværelset. Storebrors værelse har omkring det samme antal reoler og det er simpelthen guldværd, med alt det legetøj som de uundgåeligt får.

 

 

 

Vi nåede heldigvis at blive helt klar til barnedåben og det var en helt fantastisk dag, som kan læses mere om i indlægget her – det var også bare super rart at få noget al det oprydning som vi ikke når i hverdagen. Det er skønt bagefter, når man sådan rigtig har været i bund med det hele.

 

 

 

Men vi startede ferien med at fejre at vi havde ferie og havde en af vores traditionelle afternoon teas – dog ikke med så meget hjemmebag denne gang, men det var ikke destomindre super lækkert.

 

 

 

Vi fejrede også seks års bryllupsdag med en hamper fra Fortnum & Mason. Men det har jeg skrevet et hel indlæg om her

 

 

 

Sushi-lykke.

 

 

Vi skulle egentlig have været i Skagen i sommerhus, men så fik den her basse tænder og så var det lige nemmere at blive hjemme på matriklen.

 

 

De dage der var godt vejr i vores ferie – hvilket virkelig kun kunne tælles på en hånd – brugte vi i haven.

 

 

 

Normalt ville vi helt sikkert være taget i en masse parker, men pga. corona så var lysten til at tage afsted ikke så stor. For hvis nu en af os ville få corona, så kunne vi ikke se mine forældre som er i risikogruppen of hvad så med barnedåben osv. Men vi tog dog i Givskud Safari Park, hvor især dinosaurparken var et stort hit hos den fire-årige. Selvom han var en lillebitte smule bange for dem der bevægede sig.

 

 

I ferien fik jeg også den fineste vildblomstbuket af den fire-årige. Tøj, den blev jeg glad for.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *