Er jeg den eneste der finder det fuldstændig umuligt at få et godt billede af to små børn? Et hvor de begge smiler og ikke bevæger sig og gerne kigger ind i kameraet? Jeg ved godt de årlige familiebilleder jeg tager har jeg samme problem – men seriøst jeg har taget mindst 200 billeder af de her to spillopper og det her var de bedste billeder jeg kunne få. På de resterende billeder skiftes de til at smile og sidde pænt og kigge ind i kameraet – men altså kun en af dem ad gang. Hvad er sandsynligheden lige for det …. Men okay, det her er da også meget sødt og i det mindste var der ingen der ingen der endte med at græde.
December startede stærkt ud med pakkekalendergaver – først og fremmest med pakkekalendergaver hver morgen. Det er særligt den store der er glad for dem, den bette synes bare det er sjovt at gnave i papiret og gavebåndet.
I starten af december startede Christian også i dagpleje og det gik over al forventning. Ligesom sin storebror så havde han nærmest ikke brug for indkørsel.
Jeg startede på arbejdet igen den 7. december og var for en kort bemærkning nede på havnen igen til denne skønne udsigt. Siden har jeg siddet på hjemmearbejdspladsen og skal indtil videre gøre det til starten af marts. Jeg elsker at de på min arbejdsplads følger regeringens råd i forhold til corona – og det fungerer heldigvis også upåklageligt, selvom jeg da bestemt savner miner kollegaer.
I starten af december fik min mand også ny firmabil og da jeg pludselig ikke kunne finde min mand og den store dreng, så var det så fordi de sad herude i carporten. En ny bil er åbenbart ret spændende for en 4-årig.
Cirka midt i december gik vi i gang med julebagningen og det er simpelthen så hyggeligt når den store hjælper til. Han elsker det. Meeen.. pebernøderne er lidt svære at bage i ovnen med de forskellige størrelser.
Jeg fik endelig også tid til at bage monster-muffins – nogle Loke havde set i en bog og spurgte om jeg ville bage sådan nogen ligesådan og det sagde jeg åbenbart ja til i det øjeblik, med lyserød skum og det hele, men da det kom til at de skulle spises, så ville han helst have dem uden skum. ;0)
Fordi Corona, så valgte vi i år at holde en slags Thanksgiving aften for mine forældre – da vi så kun holdte mortensaften med min svigermor. Men det blev nærmere til en lille julemiddag fordi det blev udsat indtil midten af december. Men lækkert var det og det var også sjovt at prøve kræfter med en Kalkun for første gang.
Jeg har også fået god hjælp med juleindpakningen i år <3 Det at pakke gaver ind til andre er også noget nær en yndlingsbeskæftigelse for mig. Det er så utrolig hyggeligt og særligt når man har en julefilm kørende samtidig. I år har jeg også haft ‘Nøddeknækkeren’ som er en forestilling Det kongelige teater har gjort tilgængelig for alle, nu hvor de er blevet nødt til at lukke ned for Corona – igen.
Den kan opleves her, hvis der var andre der kunne tænke sig at få lidt teater hjem i stuen.
