Serier jeg ser i øjeblikket #9

Kategorier Tv-serier

Det her indlæg er efterhånden long overdue – for listen er efterhånden ved at være ret lang – men den dækker også over rigtig mange måneder, ja faktisk over et halvt år, hvis jeg skal være helt ærlig overfor mig selv.

Men de fleste af serierne er nogle jeg har set de sidste tre måneder. Jeg fik ikke set så mange i sommerperioden. Jeg gik endda lidt død i dem jeg så – Lucifer og Suits. Vi er stadig lidt undecided om vi vil se videre på dem, men lysten har endnu ikke været der.

 

 

 

 

Dash & Lily – sæson 1 (set på Netflix)

Det her var mit ultimative julefix i december – jeg stofnød den her fine kærlighedshistorie mellem to mennesker der ikke møder hinanden i starten andet end gennem en notesbog. Tv-serien var for mig bedre end selve det at læse bogen, men måske er det fordi jeg elsker, at se den her type historie visuelt frem for kun i mit hoved.

 

Emily in Paris – sæson 1 (Set på Netflix)

Jeg er stadig lidt undecided med den her tv-serie, om jeg gider at se sæson 2 – omvendt så endte jeg jo med at se sæson 1 færdig. Jeg elsker den franske Setting og Lily Collins er en glimrende skuespillerinde – men selve historien falder lidt fladt synes jeg.

 

The Crown – sæson 4 (Set på Netflix)

The Crown er sådan en glimrende serie og i sæson 4 er vi kommet dertil i den britiske historie at Prinsesse Diana er med og vi følger den første del af hende og Prince Charles møde og ægteskab og det er allerede hjerteskærende tydeligt at de to virkelig var dårlige for hinanden.Jeg elsker historiske dramaer og den her kryber sig nærmere og nærmere vores nutid og det bliver den bestemt ikke mindre interessant af.

 

Belgravia – sæson 1 (Set på dr.dk)

Belgravia var en rigtig fin tv-serie sat i samme verden som tv-serien ‘The Bridgerton’ bare uden så meget fest og farve. Den er skrevet af manden bag Downton Abbey og det kan mærkes forestået på den måde at Belgravia er god og solid. Det var meget ligesom at læse bogen, at se den og hvis der nogensinde kommer en sæson 2 så skal jeg da bestemt også se den, uden at jeg føler et behov for at se den lige med det samme, som jeg ville gøre det med The Bridgerton.

 

The Umbrella Academy – sæson 2 (Set på Netflix)

I Umbrella Academy – der er en anderledes og super interessant historie om en magisk familie – er vi i sæson 2 tilbage i tiden og de forskellige søskende skal forsøge at finde hinanden og igen redde verdenen. Det var underholdende og sjovt og jeg glæder mig til en sæson 3.

 

Hilda – sæson 2 (Set på Netflix)

Jeg elsker de her små Hilda tegnefilm, de er finurlige, søde og sjove. Sæson 2 er lige så genial som sæson 1 og jeg kan kun anbefale den vidt og bredt. Luke Pearson, der står bag historien og tegnestilen, gør et forrygende arbejde med at vække en magisk verden til live med lille Hilda og hendes deerfox-ven Kvist. Elsker den og glæder mig utrolig meget til sæson 3.

 

 

 

The Mandalorian – sæson 1-2 (Set på Disney+)

Baby Yoda – need I say more!? Jeg har set alle Star Wars film og ingen af dem har fået mig til at holde særlig meget af universet som jeg nu føler jeg gør efter at have set The Mandalorian. Jeg er overbevidst om at det delvist skyldes Baby Yoda, for helt ærligt så handlede sæson 1 ikke rigtig om noget som helst, men man bliver virkelig investeret i karakterne og universet. Så jeg er hooked og venter spændt på en sæson 3 – men kun hvis baby Yoda er med!

 

The Bridgerton – sæson 1 (Set på Netflix)

Den her tv-serie har jeg allerede lavet et lille skriv om på min anden blog Skrivepulten.com og kan læses her, så lad os bare nøjes med at slå fast, at jeg synes den her tv-serie er fuldstændig fabelagtig og jeg kan næsten ikke vente på en sæson 2. Jo, den havde da sine fejl og det er på ingen måde en Jane Austen historie, men den er dybt underholdende, der er vanvittig flotte kjoler – soundtracket er episk og bedste af alt man er ikke bange for at give den gas på kærlighedshistorien.

 

Fate: The Winx Saga – sæson 1 (set på Netflix)

For en gang skyld vil jeg bruge udtrykket – guilty pleasure – om den her tv-serie, for det er truly ren guilty pleasure at se den, for nøj hvor har den kvalitetsmæssige problemer, i hvert fald når det kommer til manuscriptet. Karakterer der ikke reagerer helt realistisk osv. Målgruppen er da helt sikkert sigtet mod en yngre målgruppe end mig selv, (for dem der ser Sabina og Riverdale – hvilke jeg også har set ;0)) men derfor måtte de nu godt lave noget ordentligt. Alligevel har jeg set den og følt mig enormt godt underholdt. Den minder mig om gamle tv-serier med masser af drama – men bedst af alt også masser af magi og venskaber.

 

WandaVision – sæson 1 (set på Disney+)

Den her er jeg stadig ved at se og aldrig har jeg set noget lignende før. Hvert afsnit er et nyt sitcom inspireret 25 minutter-ish episoder sat i et nyt årti hver gang. Og samtidig udspiller der sig et plot ved siden af der forsøger at finde ud af hvad der rent faktisk foregår. Det er virkelig underholdende og godt lavet men efter 4 episoder inden savner jeg at få lidt flere svar. Men med Elizabeth Olesen og Paul Bettany i rollerne er der i hvert fald sublimt skuespil at nyde hvert afsnit.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *