Justice League Zack Snyder’s cut 2021 anmeldelse

Kategorier Film

Jeg har været rigtig spændt på at se den her film siden jeg første gang hørte at Snyder’s cut blev til virkelighed. Zack Snyder var ham der oprindeligt arbejdede på Justice League filmen men blev fjernet fra produktionen og en Joss Whedon overtog. Jeg elsker superhelte film og jeg plejer at være ovenud begejstret og smider om mig med stjerner til højre og venstre når det kommer til superhelte film, men lige præcis Justice League var et kæmpe rod da den først kom frem, på grund af to forskellige instruktøres visioner og skæring af omkostninger – og den fik også enormt kritik og hele Justice Leauge franchisen røg i vasken. Siden har fans tigget og bedt om at se Snyders cut. Versionen som var oprindelig tiltænkt og vi fik den.

Snyders vision har dog ændret sig lidt, for han måtte kun få lov til at lave reshoot af en ny epilog hvor han også har ændret Letos the Joker – men Leto fik en del kritik for sit skuespil, så mon ikke det er derfor … Han havde ikke et særligt stort budget til at lave en fire timers lang superhelte-film, men det er lykkes helt imponerende godt.

 

Der er nogle helt tydelige forskelle mellem de to versioner:

Whedons version varer 2 timer – Snyders 4 timer

Whedons intro begynder med håb – Snyders intro er mørk og dyster

Whedons er opdaget til widescreen – Snyders er lavet til 4:3 format (ligesom de gamle kastede fjernsyn)

Whedons version hænger historien ikke rigtig sammen – Snyders version hænger fint sammen

 

Skurkene og truslen er større i Snyders cut end den var i Whedons, men det skyldes helt sikkert også det faktum at filmen varer 4 timer. Men en anden kæmpe fordel ved at filmen varer fire timer, er at alle hovedrollerne har mere screentime. Vi ser mere af dem og det er jeg personligt vild med. Det er også med til at få historien til at hænge sammen, blandt andet Cyborgs storyline.

At budgettet har været lidt lav til Snyders udgave synes jeg godt man kan se på de specielle effekter. Det ser ikke lige godt ud alle steder og måske er det også derfor han har valgt at lave den i 4:3 format. Men det synes jeg fint man kan leve med. Man vender sig hurtigt til det firkantede format.

En af grundene til at Marvel overgår DC universet er at der er meget mere humor og selvom ‘The flash’ er brugt som comic relief, så er der ikke ret meget humor at finde i DC universet. Men det er egentlig også fint med mig, faktisk foretrækker jeg at historien bliver trukket mere i Snyders dystre retning end man forsøge at gøre noget halvt.

En ting ved Snyders cut jeg bed mærke i og som jeg ikke kunne lide var at hver gang Wonder Woman var i fokus – typisk i en kampscene – så spillede der noget bestemt type musik indover og det virkede for fjollet – det var ikke suttle nok.

 

Overordnet set var jeg virkelig godt underholdt i de fire timer og som sagt elsker jeg superhelte film, så der skal meget til før jeg bliver irriteret over filmene. Og den her indeholder jo mine yndlings superhelte Batman og Wonder Woman. Aquaman er genialt castet, det samme er Wonder Woman og Cyborg er også spot on. Henry Cavil som Superman får mig kun til at elske Superman mere end jeg gør. Det spiller bare. Men en casting der genere mig, er faktisk Batman, jeg kan ikke snuppe Ben Affleck som Batman – det fungerer slet ikke i mit hoved. Han er alt for svigermors drøm agtig og slet ikke dyster nok til at spille Batman.

Ja, kort sagt og inden jeg får snakket mig alt for varm, for så stopper jeg aldrig. Så er jeg glad for vi fik Snyders cut for jeg sad bagefter og ønskede at der ville komme flere Justice Leaug film. Det gør der nok ikke, men håbet lever.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *