Jeg har de sidste 14 dage levet i min egen lille sommerferie-bobbel med familien og føler at dagene går uendelig hurtigt og timerne flyver sammen. Det føles som om dagene går med ingenting, men når jeg tænker tilbage på de sidste 14 dage så har ældstebarnet fundet en ny passion, vi har været på eventyr med firsomhed, der er blevet tid til de ting der altid bliver skubbet og nye langsomme rytmer og rutiner har gjort godt for min krop.
Det er som om man i ferier formår at finde flere stykker af sig selv end man gør i hverdagen. Jeg har fået flere aha momenter som ‘åh ja, det her savner jeg at lave’ – ‘jeg havde glemt, hvor meget jeg elsker det her’ & ‘hvorfor gør jeg ikke det her noget mere’.
Omvendt føler jeg, også jeg er meget mere ‘på’ som familiemenneske. Børnene forventer vi skal en hel masse ting og de små afbrydelser hele tiden hvor jeg skal se en eller andet farvet ting i en eller anden bog (indsæt selv andre gode eksempler) efterlader min hjerne en smule grødet.
Men alt i alt er ferien dejlig og jeg elsker hvert øjeblik af den også selvom jeg ikke elsker grødet hjerne. Her kommer et par glimt fra feriens små og store øjeblikke.
