Den 2. august havde vi tinbryllupsdag og selvom vi de sidste mange år har fejret det med tosomhed og sublim mad af en art, så besluttede vi at fejre 10 års dagen med børnene. Vi havde ikke nogen faste planer ud over at tage tilbage til stedet vi holdt vores bryllup: Rosenholm slot. Her fik vi genskabt nogle af bryllupsbillederne, hvilket selvfølgelig altid udfordre tålmodigheden for drengene, men jeg synes det gjorde det godt og jeg er super glad for resultatet.
Inden vi besøgte Rosenholm Slot spiste vi en god forkost på Molskroen og fik drengene mulighed for at se enten Kalø slotsruin eller en af trætroldene som lå på vejen til Rosenholm, og de kunne selvfølgelig ikke blive enige, så vi gjorde begge dele.