I dag udkommer pegebøgerne ‘Forår’ og ‘Vinter’

Mine to papbøger og ‘Efter’ og ‘Sommer’ gik jo lidt og ventede på deres to søskende ‘Forår’ og ‘Vinter’ og nu er de her endelig! De handler ligesom de to første bøger i serien om alt det velkendte og nære som de mindste læsere møder i deres dagligdag.

Det skriver forlaget om pegebøgerne:

Om forår:

Solid papbog om alt det, vi laver om foråret.

Det er blevet forår. Træerne får grønne blade, og blomsterne springer ud. Marts er årets første forårsmåned. Solen skinner mere, og det bliver lysere udenfor. Dyrene vågner fra deres vinterhi, og pludselig synger fuglene igen. Snart får de travlt med at bygge rede og lægge æg. Om foråret fejrer mange af os påske. Vi maler på æg og sender gækkebreve – måske får vi et påskeæg af chokolade retur! I april kan vi så ærter og gulerødder og mange andre grøntsager i haven, og i maj er vejret ofte godt, så vi kan lege udenfor. Hvad kan du lide at lave udenfor, når det er forår?

“Forår” er en solid papbog til de mindste læsere af grafisk designer og forfatter Karin Hald. Den er fuld af genkendelige og farvestrålende fotografier af alle de ting, vi forbinder med foråret, og den egner sig godt til styrkelse af ordforrådet og begrebsindlæring. I samme serie: “Vinter”, “Sommer” og “Efterår”.

Om vinter:

Solid papbog om alt det, vi laver om vinteren.

Nu er det vinter. Det er koldt udenfor, og det bliver tidligt mørkt. Vi hygger os indenfor, og i december holder mange af os jul. Vi pynter op og spiser julemad og giver hinanden gaver. Årets sidste dag fejrer vi med fest og fyrværkeri. I januar kan vi bygge snemænd og kælke, hvis der kommer sne, mens husk hue, vanter og varmt tøj. I februar holder vi vinterferie, og til fastelavn klæder vi os ud og slår katten af tønden. Snart viser de første tegn på forår sig, og vi kan plukke vintergækker og erantis. Hvad kan du lide at lave om vinteren?

“Vinter” er en solid papbog til de mindste læsere af grafisk designer og forfatter Karin Hald. Den er fuld af genkendelige og farvestrålende fotografier af alle de ting, vi forbinder med vinteren, og den egner sig godt til styrkelse af ordforrådet og begrebsindlæring. I samme serie: “Forår”, “Sommer” og “Efterår”.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *