Wicked – en anbefaling af en teateroplevelse

Jeg havde oprindeligt ikke tænkt mig, at skrive så meget om min oplevelse med den danske opsætning af den populære musical Wicked, men nu gør jeg det alligevel. Dels fordi det er svært at lade være og så fordi der er kommet flere billetter til salg, og hvis jeg kan overbevise andre om at den er en oplevelse værd at se, så vil jeg gerne det. For nøj, den var virkelig virkelig god.

Det er efterhånden mange år siden jeg så den engelske opsætning i London, og jeg kan ærligt ikke huske den så godt, men jeg kan huske, at jeg var så begejstret for den, at den næsten kunne stå mål med min yndlingsmusical ‘The Phantom of the Opera’. Eneste grund til den ikke helt gør, er at sangene i ‘The Phantom of the Opera’ er så hårrejsende episke, at den er i en klasse for sig.

Så jeg var spændt på at se om den danske opsætning kunne leve op til mine forventninger. Især fordi jeg tidligere har været lidt imod at se de danske opsætninger af højt elskede engelske musicals, for jeg følte virkelig ikke de kunne gøre det halvt så godt. Men da jeg var inde og se Klokkeren fra Notre Dame gjorde Fredericia musicalteater de tanker fuldstændig til skamme. På Fredericia musicalteater kan de godt og det gjorde de også med Wicked.

Alle skuespillerne gjorde det frygteligt godt. Særligt Johanne Milland der spillede Glinda og Nanna Rossen som Elphaba.

Det aller bedste ved forstillingen er historien. Den ligger som et lag hen over den oprindelige fortælling om Troldmanden fra Oz og giver os et helt andet indblik i historien end den vi kender. Det er virkelig godt skrevet og både rørende og interessant hele vejen igennem. Et sandt mesterværk.

Så altså, skynd jer ind og se opsætningen før det er for sent! Den er fuldstændig fantastisk!

Jeg tog selvfølgelig mine nye indkøbte sko med som var fra Roccamores Wizard of Oz kollektion. Jeg kunne jo ikke stå for de grønne Wicked sko, som mest af alt ligner juveler på mine fødder.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *