Jeg har været så spændt på den her sæson af Magtringene, for jeg synes virkelig de havde meget arbejde foran sig. Historiemæssigt er det bare ikke en god serie. Det er stadig ikke helt godt i sæson 2, for nu er det blevet tydeligt at al den tid der blev brugt i sæson 1 på nogle storylines slet ikke har haft sin berettigelse her i sæson 2.
Der er mange ting der kører for serien. Altså Tolkiens univers – what’s not to like. Castingen af karakterne er virkelig god. Visuelt er serien fantastisk flot og visuelt føles den troværdig mod Tolkiens univers. Potentialet er kæmpestort, og jeg håber de får det indfriet i de næste sæsoner.
Men selvom alle disse ting fungerer og virker godt, så kommer det altid ned til et faktum. Holder historien og der bliver jeg nødt til at svare et stort og højlydt nej. Med så mange penge til en tv-serie, så virker det mærkeligt, at de ikke har fået nogle bedre manuscriptforfattere på opgaven. Mange af de effekter der skulle være wow, er dybt forudsigelige og man har valgt at gå efter det man kender og har ikke afsøgt noget nyt. Der er mange ting der ikke bliver brugt nok tid på og som føles forhastet, især til slut. Og der er enormt meget emotionelt der ikke virker, fordi vi ikke føler nok med karakterne eller de har ikke nok på spil. Vi kan sjovt nok ikke være bekymret for Galadriel og Eldrons liv, når det hele er en prequel. Så de burde i virkeligheden bruge mere krudt på at opbygge andre og nyere karakterer som vi skal blive bekymret for. I stedet har de alt for meget fokus kun på de karakterer vi kender i forvejen, men det er en balancegang. For der skal rigtig meget til før vi bliver interesseret i nye karakterer, som vi ved ikke er med i Lord of the Rings, og derfor højst sandsynligt er døde og begravet i fremtiden – og hvorfor skal vi så heppe på dem, hvis deres fremtid alligevel ikke findes.
Det kan lade sig gøre, vi har set det før, men det er ikke noget manuscriptforfatterne har været gode nok til i hverken sæson 1 eller 2.
Hvis du har set tv-serien. Så prøv at sammenlign momentet hvor bjergtrolden kommer ud af skoven og ind i kampen i Magtringene og når ‘Grond’, ‘gronde’, gronde’ bliver trukket frem i Lord of the Rings. Dét synes jeg giver en god sammenligning for hvordan Magtringene er en langt fladere følelse end Lord of the Rings.
Desværre! For jeg ville ønske, jeg elskede den her tv-serie. Og selvom jeg har den her kæmpe anke mod den, så vil jeg stadig se sæson 3, for selvom det mest af alt er en Tolkien fanfiction, så er det stadig en ret fed fantasy tv-serie, og dem kan man som bekendt ikke få nok af. Vel?
