Ligesom i gamle dage, så ankommer det her postkort også efter vi er kommet hjem, og det hele 14 dage efter. Jeg ved ikke helt hvor tiden er blevet af. Det hele druknede i sygdom og arbejde. Travlhed og alt for mange gøremål. Men vi havde en dejlig ferie, som vi altid vil huske og se tilbage på. Det var udover børnenes også min aller første all inklusiv ferie, og det kan altså noget det der med ikke selv at skulle lave mad og finde på.
Valget faldt på Kreta fordi vi oprindeligt skulle have haft mine forældre med, men vi endte med at komme afsted uden dem, desværre. En del af mig har altid gerne ville prøve at komme tilbage til Kreta en dag, især at gense Knossos, som jeg var fuldstændig skudt i som seks årig (men mere om det i et indlæg for sig).
Vi boede på det smukkeste hotel tæt på Heraklion. Hotellet havde et kæmpe vandland som vi flittigt besøgte hver dag. Hvis man overvejer at tage til Kreta, så kan jeg varmt anbefale der sidst i september, først i oktober, for menneskemængden er ikke så stor og vejret er helt tilpas, vi havde en dag med op til 30 grader, men ellers lagde det pænt på en 26-27 grader. Det var lækkert.
Men ingen postkort uden billeder, så her kommer lidt stemning fra turen.