Les Misérables er den længst spillede musical i verden og det lykkedes mig både at se en filmatisering af teaterstykket og selve filmen fra 2012 med Hugh Jackman, Anne Hathaway og Russell Crowe i hovedrollerne før jeg fik sat mig ned og set selve forstillingen.
Så da den engelske opsætning kom til Royal Arena, så skyndte jeg mig at booke billetter – ikke mindst fordi det er den eneste musical min mand har set uden mig. Så nu skulle det være! Også selvom vi begge to gik glip – viste det sig – af årets firmajulefrokoster.
At se den var også en stor oplevelse – M E N … prik, prik, prik – for jeg har det lidt dårligt over at sige noget om så ikonisk en musikal. Men nu sker det altså: jeg føler lidt at tiden er ved at løbe en lille smule fra opsætningen. Det fungerer ikke rigtig for mig, det der med at de spiller skuespil med luften i stedet for overfor hinanden – ej heller virker det helt godt at kampscenerne er stillestående.
Dermed sagt så spillede de engelske skuespillere jo fænomenalt godt! Sangene var hårrejsende og de tre timer forestillingen varer flyver afsted. På den måde var det en meget magisk oplevelse og jeg er glad for, jeg endelig kan krydse den af min bucketliste, også selvom den ikke helt kommer på i min top tre musicals.
