Dagen efter min mor gik bort var det min yngstes fødselsdag. Så det siger sig selv, at dagen ikke var helt så glædelig som den normalt ville være. Eller … jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at min fem-årig dreng ikke ville kunne mærke nogen som helst mangel – udover hans mormor selvfølgelig, hun kom altid til hans fødselsdag også sidste år, hvor der var stor snestorm.
Det var ret hyggeligt, at vi kunne have lidt sne i år på hans fødselsdag også (og rart at det ikke var så meget som sidste år) for han elsker at lege i sneen.
Lidt blev dog ændret i forhold til normalen, da jeg ikke helt kunne overskue de tre kager plus boller jeg havde lovet ham. Særtligt fordi mormor havde lovet at lave bollerne til ham, og dem stod jeg nu selv for. Jeg kan jo på ingen måde lave mormors boller, så de smagte ligesådan, men heldigvis kunne Christian ikke huske forskellen.
Jeg fik også min mand til at lave pynten til Sonic-kagen, hvilket han helt sikkert også var bedre til end jeg. Den blev simpelthen så fin.
Ellers gjorde vi som vi plejede. Vækkede fødselsdagsbarnet med sang, de traditionelle hjertevafler (dog lavet på vores nye vaffeljern) og gaver. Vi havde åbenbart skudt lidt ved siden af med lego-gaven til ham, så vi endte med at køre ud og bytte den til Minecraft-lego i stedet for. Så fik han også en masse små sæt i stedet for en stor. Det passede ham vist meget godt.
Christians morfar kom til kaffe hvor vi fik boller og Sonickage. Så spillede vi en masse MarioKart og MarioParty. Til aftensmad havde det kræsne fødselsdagsbarn bare ønsket kroketter med ketchup. Så blev jeg færdig med jordbærtærten og så fik vi sat lys i Sonic-kagen som han kunne puste ud.
Jeg fik lov til at vente med at lave vandbakkelsestalkagemanden til dagen efter. På den måde tror jeg også han følte at vi forlængede hans fødselsdag lidt.
