Arbejdet fylder meget lige nu og optager også en stor del af min fritid, så jeg har været ret ustabil – ja okay, faktisk har jeg næsten ikke eksisteret på de sociale medier den sidste tid. Det er dér jeg må tilstå jeg finder tiden, når jeg mangler den. Og det er jeg nok så småt ved at accepterer, at det nok ikke bliver anderledes så længe vi stadig er en småbørnsfamilie.
Ligenu står jeg i orkanens øje. Det vil sige at jeg ikke er ovre travlheden endnu, men jeg har overblikket og kan se, hvad jeg skal igennem for at komme ud på den anden side. Før famlede jeg mig frem i blæst og blinde, men nu kan jeg se den anden side. Det giver ro.
Så jeg begynder mig også at glæde mig til juni ting. I starten af måneden var jeg på min første forretningsrejse (det er der billederne er fra). Det var en virkelig god oplevelse, og så stort endelig at se et kæmpe bogtrykkeri. Jeg er vant til at mit bogarbejde slutter, når jeg sender til tryk, så det har været interessant at se hvad der sker med mine filer derefter. For så sættes et helt andet håndværk i gang.


Det ser jeg frem til i juni
- at lave hyldeblomstsaft med børnene
- at fejrer sankthans og midsommer
- at tage til sommerfest med arbejdet
- at tage i Djurs sommerland med børnene
- at spise mig mæt i jordbær (den vildeste luksus)
- at bage snobrød over bål med børnene
- at passe og pleje min to sorte cherrytomatplanter
- at sige endegyldigt farvel til børnehaven (den yngste skal starte i skole efter sommerferien)
- at blive færdig med at redigere min nye børnebog
- at spise masser af rabarbertærte
- at påbegynde min sommerlæseliste
- at starte nye traditioner, når de gamle traditioner slukker

