Påsken i år har været dejlig, men for mig personligt har den været meget lidt produktiv. Til gengæld har vi som familie nået alt det vi havde sat os for og mere til.
Påsken har været påskeægsmaleri, karse såning, gækkebrevskreationer, påskefrokoster, påskekage, påskeægsjagt og skattejagter. Det blev faktisk til mange skattejagter fordi ældstebarnet lavede to styks til os. De var rigtig gode og skatten endnu bedre som var en skrevet og tegnet kærlighedserklaring til sin familie. What more do you want.


For første gang nogensinde havde Djurs sommerland også åben i påsken, og da vi har årskort i år tog vi afsted. Det blev en virkelig dejligt dag. Der var tilpas varmt og masser af plads i parken, så vi kunne prøve en masse ting





Der blev fundet guld og vi så nogen sidde fast i rutsjebanen. Så alt i alt en ret begivenhedsrig tur til Djurs sommerland.

Årets påskekage blev en chokolade pavlova. Lækker sprød i kanten og sej i midten.
Men i dag, mandag, drømmer jeg om tid til at nå nogle af mine egne ting igen, selvom jeg har elsket hvert sekund jeg har hygget mig med familie, og vil ønske jeg kunne leve sådan altid, så er der en stor del af mig der har behov for at skabe noget og gerne med lyddæmpende høretelefoner på.