Odins ottebenede hest, Sleipner, galoperer gennem luften.
Den gigantiske Fenrisulv hyler i sin hule.
Og dybt nede i havet lurer Midgårdsormen.
Kom med til en verden, hvor de nordiske fabeldyr går frit omkring. Lær mere om dragen Fafner, de vilde valkyrier, jætterne, dværgene og Thors gedebukke, Tandgnost og Tandgrisner. Hør om de myter, der er blevet fortalt gennem hundredvis af år, og test din egen viden i bogens ”Fup eller fakta”-quizzer.
“Nordens fabeldyr og andre væsner fra nordisk mytologi” er spækket med fascinerende historier, overraskende facts og forslag til sjove aktiviteter, du kan lave med familie og venner. Bogen er skrevet i lix 26 og er rigt illustreret med fotos og illustrationer. I samme serie findes “Fabeldyr og andre magiske skabninger”.
“Nordens fabeldyr og andre væsner fra nordisk mytologi” er en børnefagbog, udgivet første gang i 2023 af Forlaget Turbine.
Du kan bestille den her eller låne den på dit lokale bibliotek.