Godt nytår

Det føles lidt som om, at jeg er faldt ind i det nye år. Min søn havde pludselig 40 i feber nytårsaften, og normalt plejer jeg at gå meget op i den ceremoni som nytår er – med rådhustårnet, nytårskysset og skålen der bringer det nye år. Men i år – i stedet for forventninger til det nye år og tanker om det år der gik, var jeg fyldt op med bekymringer, gøremål som temperaturtagning og nusning.

De to efterfølgende dage kæmpede vi stadig med sygdom og lige som vi troede det forsvandt, ja så er vi faktisk alle stadig sløje her på 4. dagen. Jeg tror det er, det nogen med et fint ord kalder kold lungebetændelse, men i virkeligheden er det vel egentlig det ret usexede luftvejs infektion der er det rigtige ord. Min mand og jeg går lidt og hoster, snøfter og er trætte, men sønnike tager det tungt. Det her føles værre end falsk strubehoste, tænder og skoldkopper og hvad vi ellers har stået igennem. Så her efter nytår tilbragte vi de første to dage som vaskeægte dvaskedage og jeg har mildest talt ladet mig selv ligne lort. Hvilket leder mig hen til årets nytårsforsætter.

Nytårsforsætter er en sjov størrelse, for man behøver ikke nytåret til at lave ændringer i sit liv, og samtidig er det bare alt for nemt at slynge mål ud der ved tærsklen. Men for mig er det et perfekt ophold til refleksion. For lidt har jeg haft tid til at reflektere. Og her er noget af det jeg har tænkt over indtil videre:

 

Det største der skete for mig i 2017:

Jeg blev for alvor mor. Ja, jeg blev sådanset mor i april 2016, men det første år var masser af bekymringer, masser af nus og kys og kram og billedtagning af sønnikes nye påfund. I 2017 hvor jeg begyndte på arbejde igen og sønnike blev større, kom der lige pludselig en masse andre ting i spil. Nu skulle man pludselig sætte grænser for sin søn (nej, du må ikke lege med den kniv) og balancen mellem arbejde og have kvalitetstid med sin søn kunne være svær. (Her siger jeg ikke at barsel var en dans på roser – jeg vil stadig i dag påstå at barsel er det hårdeste job jeg nogensinde har haft) Så rollen som mor fik pludselig mange flere sider og 2017 var virkelig året hvor jeg sådan rigtig følte mig som Mor – med stort M.

 

Hvad jeg jævnligt vil minde mig selv om at gøre i 2018:

Nusse min søn bare 2 sek. ekstra – bare fordi det er noget af det jeg er sikker på jeg ville ønske jeg havde gjort mere når han bliver gammel nok til ikke at gide det længere.

Læse højt for ham i hverdagen.

Lave madplaner (det virker så godt når vi gør det herhjemme. Så dovnskab gå væk!)

Have færre dasetøjs dage. Dasetøj dage er fint, men jeg føler det har taget lidt overhånd for mig på det sidste. Jeg kommer meget hurtigere i gear, hvis jeg lige kommer i noget ordentligt tøj(make-up)

Blive bedre til at skrive til mine venner (Yes, I’m a terrible person)

Skrive fast på min historie. (Altså gøre noget jeg virkelig elsker og finder inspirerende, mere fast – UDEN at slå mig selv oveni hovedet hvis jeg ikke føler jeg gør det nok. Det skal være sjovt og skønt!)

Have flere kærestedage/stunder med min mand i 2018.

Lav og hold et fast (og overkommeligt/overskueligt) motions program for mig selv. (Hvilket burde være nemt for sådan en ærkegammel gymnast og træner som mig – og danseglad type ikke at glemme)

Og så vil jeg også bruge noget af 2018 på at dygtiggøre mig med kurser og få finpusset sproget lidt. F.eks. kunne det være fantastisk endelig at lære komma reglerne.