Siden jeg var 12 har det været fast på sommerprogrammet at tage til Skagen. Mine forældre købte nemlig sommerhus ved Gl. Skagen. Så for mig er Skagen virkelig indbegrebet af sommer – også selvom jeg ikke har været der så meget i mit voksne liv som da jeg var barn. Men da var jeg der nærmest også i måneder og havde ofte min bedste veninde med. Det var tider. Som voksen er jeg der mest kun en uges tid hver sommer – måske mindre. Det føles ikke som om der er tid til mere end det.
Skagen kan virkelig være overbefolket af mennesker men man kan også stadig nemt finde øde steder at være sig selv, hvis man lige skal trække vejret fra menneskemængden. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at have begge kontraster, fordi jeg på den ene side virkelig elsker det pulserende, men samtidig også har brug for at komme væk fra det når det bliver for meget.
I år tog jeg derop sammen med min mand, sønnike og min mor og far. Vi har lov til selv at låne sommerhuset, men jeg synes faktisk det er ret hyggeligt at være sammen med mine forældre i Skagen også. Sønnike nyder det især.
Hvad laver vi så i Skagen? Alt muligt. I årets hedebølger var vi så heldige at være i Skagen, for der nåede hedebølgen ikke op, men det betød ikke at vejret ikke var super dejligt, for det var det virkelig. Det var utrolig skønt. Så vi gik ture (planen var at gå til Grenen, men det er åbenbart blevet det nye in-sted i Skagen, så der var faktisk ikke til at komme til – i hvert fald ikke den dag), vi gik til Solnedgangskiosken og fik en is og tilbage igen. Fordi alle Københavnerne er bange for at miste deres sommerhuse til havet er stranden der ligger 500 meter fra sommerhuset fyldt med sten. Men man kan heldigvis godt finde en sandplet her og der, så dem satte vi os på da vi tog til stranden en dag. Stenen har også en fordel, for det betød at vi stortset havde stranden for os selv. Vandet havde den smukkeste blå farve og for en stund lignede det næsten ikke Danmark.
Sønnike er faktisk lidt vandsky – eller jeg skal sige var. For da mor gik i vandet så tog et eller andet ved ham og så smed han al tøjet med hjælp fra mormor og så gik han ellers ud til mig i vandet. Før det havde han lige så stillet måttes lede tættere på vandet fordi det var der ‘sandkassen’ var. Det tog lidt tid. Det var en ret kort badetur, især efter der kom en større bølge. Men siden den dag har han ikke været så vandsky eller skreget når han fik vand i hovedet.
Om aftenen når den bette blev puttet ( ved 19-tiden som han plejer) spillede vi brætspil alle sammen. Det blev til Cluedo og Settlers. Vi gik også altid ud i haven og så solnedgangen og vi forsøge at spotte blodmånen da den var der, men det var uden held. Men det var nogle virkelig flotte solnedgang. Det er sjældent man får tid til at værdsætte de ting i hverdagen, men der hvor vi bor er de også svære at se ordentligt over hustagene.
Vi kiggede også efter fly med den her fly-app og jeg grinede lidt af mig selv fordi jeg førhen kunne bruge langt tid på at tænke over hvor langt mennesker mon kunne se. For nogle af de fly vi kunne se i det fjerne fløj over Norge og Sverige. Men hallo tænkte jeg pludselig, vi kan jo se både solen og månen. Så længe det vi kigger på er stort nok, så kan vi altså se pænt langt.
To af mine absolutte must does når jeg er i Skagen er at handle hos Slagter Munch. Det er en fantastisk slagter. De har alt hvad en kød-elsker kan begære og mere til. Det andet er at spise på en fiskerestaurant på havnen. Jeg vil aller helst have pil-selv rejser og hummere. Det er bare mums – men mindre kan også gøre det. Sønnike nød at se skibe da vi var der og det var faktisk ret svært at få ham med hjem igen.
Det blev på alle måder en sommerferie med familien jeg sen glemmer.