Harry Potter Hogwarts Battle – en anmeldelse

Kategorier Brætspil

 

 

Spillet kom med uglepost. Okay, nej måske ikke ligefrem. Jeg bestilte det her. Det er et fuldstændig fantastisk spil, for sådan en Harry Potter og brætspilsnørd som mig. Faktisk har man kunnet spille det længe i Amerika, men nu kan man altså også få det i Danmark. Men jeg er så begejstret for det, at jeg tænkte, at jeg lige ville lave en lille anmeldelse af det. For selvom vi herhjemme er fuldstændig vild med det, så har det også nogle svagheder, der er værd at viden inden man måske trykker køb. (Hvilket vi stort set gjorde uden at læse et par anmeldelser først, alene pga. Harry Potter faktoren). Jeg mener… et spil hvor man kan være Harry Potter eller Hermione og battle evil. Sign me up!

 

 

 

 

Heldigvis har det også stort set været en kæmpe succes. Vi spillede det rigtig meget i ferien, da den bette var lagt i seng, og selvom det ved første øjekast måske lægger op til at man spiller syv spil, så har vi blevet ved med at spille videre på Game 7 af rigtig mange omgange. Det fortrækker vi frem for at ‘gå tilbage’ til de nemme udgaver.

For en af de helt store fordele ved det her spil er at man gennem syv spil lidt får forklaret reglerne hen ad vejen. Gennem Game 1 til og med Game 7. (antal af skoleår på Hogwarts) Dvs. at man altså ikke skal læse et kæmpe kompendie regler før man kan spille. Jeg har ikke tal på hvor mange spil vi efterhånden har gået i gang med en aften og slet ikke spillet på, fordi vi ikke blev færdig med reglerne. Det er dræbende når det er sådan.

En anden kæmpe fordel er, at det ikke helt er som mange af de andre spil vi ejer. F.eks. kan vi spille to. Rigtig mange af de sjove brætspil kræver næsten altid tre spiller eller mere. En anden ting er, at man spiller sammen om at kæmpe mod ‘spillet’ hvis man kan sige det sådan. Ved rigtig mange brætspil handler det om, at konkurrer med den anden, eller den ene skal være helten og den anden skal være den onde. Det er også helt fint, men det er virkelig skønt med den her form.

 

 

 

 

Selve spillet er et strategi spil – der bygger på decks. Hvilket jeg personligt elsker. Men jeg er også gammel Magic – the gathering spiller. Hvis du ikke lige ved hvad et deck vil sige, så er det et spil der har hovedfokus på kort. Altså skal man gennem spillet samle sig en god håndfuld kort som man så bruger til at bekæmpe de onde. I dette spil skal man samle spells, allies og items. Alt i spillet er fra bøger og mange af de visuelle ting er fra filmene. Altså er det yderst velkendt for en Harry Potter kender.

Så handler det ellers om at man skal kæmpe imod en række villains (skurke) og i Game 7 skal man kæmpe mod hele tre skurke på en gang. Men man kan heldigvis hjælpe hinanden. Man vinder spillet ved at have slået alle skurkene før de har noget at indtage alle dine locations (lokationer (forskelligt for hver spil) eller at have slået Voldemort som altid er det nederste kort i bunken i de sidste par spil.

 

 

 

 

 

 

Vi har herhjemme fløjet igennem de første 1-6 Games, og for os var det faktisk liiidt for nemt. Men jeg tror det kan tilskrives, at vi er vant til at spille de her deck type kortspil. For jo mere opmærksom man er på kortenes sammenhæng, jo bedre kan de spilles. MEN Game 7! Vi har spillet det otte gange nu og kun vundet de to af dem.

Grunden til det, er at brætspillet meget nemt kan starte uligevægtig. Enten til heltenes fordel eller skurkenes. Så hvis skurkene kommer fra godt fra start (enten ved at heltene ikke har nok gode tilgængelige kort, eller skurkene for store – de kommer nemlig randome) eller heltene for langsomt, så er spillet nærmest allerede tabt. Balancen føles helt klart mest uligevægtig i det 7’ende spil. Men for os har det faktisk været fint, for det er rart med noget kamp, frem for de første alt for nemme spil. Men det er lidt ærgerligt, for jeg tror godt man ville kunne have rettet op på det ved et par mindre spilleregels detaljer.

Men vi er ret hooked! Så i dag har jeg bestilt den expansion udgave som man kan få (en belønning for at have ryddet op på loftet i dag). Jeg glæder mig især til at finde ud af om Luna som helt er bedre end Hermione. Jeg er faktisk ikke så imponeret over Hermione, ej heller, at man kun kan spille én kvindelig spiller hvorimod tre mandelig spiller i basegamet: Harry, Ron og Neville. Harry Potter er i det sidste spil ironisk nok også dårligere at spille med end Neville.

Spillet kan virkelig anbefales hvis man er en lige så stor Harry Potter fan som vi er, og især også hvis man savner et spil der er underholdende og super let at gå til. Og hvor man ikke mindst også kan nøjes med at spille to og spille sammen. Men det kræver, at man kan engelsk for at kunne læse hvad man skal gøre.

 

 

 

 

 

1 tanke om “Harry Potter Hogwarts Battle – en anmeldelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *