Jeg elsker de forskellige årstider og efteråret er ingen undtagelse. Når regnen slår mod ruden, og jeg har en god kop te – en blød spindende kat i fodenden og en endnu bedre bog i hånden, ja, så kan det jo nærmest ikke blive bedre.

Udover en anelse mørkere hårfarve, gør jeg mig efterårsklar med masser af efterårsyndlingsting. Jeg har lige købt efterårsteen hos A.C. Perch’s, som jeg ynder at drikke hvert efterår. Jeg overvejede kort at købe deres orangefarvet dåse, som bare skriger efterår, men helt ærligt, så har jeg allerede fire forskellige dåser fra dem, så der var ikke nogen god grund til det. Jeg har til gengæld købt Hogwarts Battle udgivelsen til mange skønne spillestunder med min mand, sammen med alle de skønne troldmænd.

Jeg har desuden fundet ting frem for gemmerne, blandt andet et duftelys der dufter af æbler, en notesbog der er købt i Barnes og Nobles med efterårsblade på. Det er min intention at bruge den notesbog hvert år, men jeg nænner det aldrig. I år bliver jeg nødt til at tage mig sammen.

Min Anastasia Soft Glam palette passer mig helt perfekt i tiden, med dens brændte orange-, gyldne- og brunefarver, er den helt perfekt til mit efterårshumør.

Nå, ja og så har jeg købt pasteldrømmen over dem alle i et stks. lilla uldstrik, fra HM til meget få penge. Jeg tror det er sidste års model, ellers kunne den umuligt være så billig.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *