Byredo Bibliothèque

Kategorier Dufte

 

 

Da jeg opdagede, at Byredo havde lavet parfumen Bibliothéque, blev jeg nærmest ekstatisk. Byredo er kendt for at lave parfumer der er inspireret af deres navn, så jeg kunne godt antage at parfumen ville dufte af hvad Byredo tolkede som en biblioteksduft. Så den parfume måtte jeg jo eje. Jeg røg dog hurtigt ned i kulkælderen igen, da jeg opdagede at de ikke længere havde den på lager. Det havde været en limited edition. Udsolgt alle vegne. Man kunne heldigvis få den som et duftelys, så det måtte jeg købte når jeg kom til København næste gang. Hvilket på daværende tidspunkt lå fem måneder ud i fremtiden. MEN så skete der det, at en måned eller to efter min opdagelse, kom parfumen igen i handlen. Grundet kæmpe efterspørgsel. Den var nu blevet en del af deres faste sortiment.

Det var ren eufori da jeg duftede til den, da jeg endelig var i København. Jeg havde selvfølgelig slået noterne oppe hjemmefra i forvejen, og møder blandt andet højt på listen ordet Powdery, fruity og sweet, hvilket jeg ikke helt kunne forene med ordet bibliotek. Der var da heldigvis også andre noter der lød mere lovende: musk, leather, peach, plum, vanila og patchouli.

Når jeg dufter til den får jeg ikke den bogstavelige form for bibliotek, jeg dufter ikke papir eller støv. Ej heller noget der minder om duften af bøger. Det jeg dufter i stedet er fornemmelsen – atmosfæren og ikke mindst følelsen ved at være i et bibliotek. Jeg er imponeret over, at det kan lade sig gøre at duft en følelse på den måde. Meget ligesom duften Tree house (som Byredo også har lavet – og jeg ønsker mig sådan en parfume udgave af den også), der med det sikke får mig til at tænke på et skjulested i trætoppene og bål med snobrød. Så får Bibliothéque, til at forstille mig en stor læderstol, et varmt tæppe, et glasskål på et træbord med marcipanbrød, en kop varm te, levende flakkende lys og endeløse reoler med bøger.

Den dufter altså med andre ord af en blanding af varme, hygge og lidt sødme.

 

 

 

 

Jeg er virkelig glad for den her parfume, det er virkelig på ingen tid blevet en af mine favoritter. Den er ikke for sød. Ikke for stærk – den er spændende og interessant at sidde og dufte til. Og så minder den mig på alle måder om et gammelt støvet bibliotek, selvom den ikke dufter bogstavligt af det. Men et eller andet sted, så tror jeg det er at fortrække, for selvom et bibliotek der lugter støvet og gammelt, godt kan have en helt fantastisk duft, så fortrækker jeg faktisk nærmere følelsen parfumen giver mig.

Det er virkelig det Byredo kan, og selvom det et dyrt mærke, så vil jeg hellere lade være med at købe 3 andre billigere parfumer. For de tre billigere parfumer kan ikke vække billeder og stemning i mig som den her parfume kan. En ting er sikkert – jeg vil blive ved med at genkøbe den her parfume. Altid, altid.

 

 

 

 

1 tanke om “Byredo Bibliothèque

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *