De sidste 3 film jeg har set #3

 

 

Om sommeren var vores fortrukne sted at se film i vores stue, men nu er vi rykket mere og mere ind i soveværelset, med dyner og tæpper og en kat der elsker at ligge imellem os eller nede i fodenden – ja, altså når han ikke lige synes han skal stå lige foran fjernsynet. Jeg tror ikke det er fordi han finder, det der sker særlig spændende, jeg tror det er en jeg-skal-have-opmærksomheds-ting.

Min mand og jeg har haft snakket om, at vi faktisk synes der er langt mellem rigtig gode film i tiden. Det er som om de gode historier er underprioriteret for hurtige actionfixes og store effekter, og det finder vi ret ærgerligt. Vi er da også ret lunkne på de sidste film vi har set:

 

 

Jumanji: Welcome to the Jungle (lejet på yousee)

Jumanji synes jeg var særlig slem på Amerikansk cheesiness. Den første film har jeg set som barn og jeg husker at jeg synes den var utrolig underholdende og lidt skræmmende. Denne 2’er, var slet ikke som jeg havde forestillet mig og jeg synes at de er gået i den forkerte retning.

Den forsøger at være super sjov, men den var faktisk mest af alt bare virkelig plat. Men man kunne dog få et billigt grin i ny og næ. Effekterne var helt sikkert i top og der var bestemt masser af action, men igen er det historien der virkelig lider her. Der var nemlig masser af klicher og stereotyper og ja, jeg var bare virkelig skuffet. Det kan godt være, at jeg ville have haft den samme opfattelse af 1’eren hvis jeg havde set den for første gang i dag, men ja, det er mange år siden og vi burde været kommet et godt styk længere nu.

 

 

Ready Player One (lejet på yousee)

Ready Player One var min mand og jeg ret enige om var den bedste af disse tre film. Ideen bag filmen er super fed og den startede virkelig rigtig (RIGTIG) godt ud. Men selv den her film (med en nogenlunde historie – well, den bygger jo også på en bog, så den har de jo fået foræret) har virkelig nogle irriterende cheesy måder at binde enderne sammen på. Især i slutningen. Generelt var sidste halvdel af filmen ikke nær så god som første. Jeg føler der var en masse potentiale der blev spildt på gulvet.

Jeg har dog ikke læst bogen, så jeg ved ikke hvor tro filmen er mod bogen. Og jeg tror heller ikke jeg har tænkt mig at læse den her bagefter. Det troede jeg, at jeg ville få – altså lyst til at gøre. Det plejer jeg historisk at gøre når jeg ser film der bygger på bøger, men filmen tabte mig der midtvejs. Desværre.

 

 

Solo: A Star Wars Story (lejet på yousee)

Åh, hvorfor lavede de dog den her film! Kunne de ikke bare lade det være i fred – de her prequels fungere slet ikke. Så vi tog ikke i biografen for at se den af den årsag, at vi vidste at vi ikke ville synes om den. Min mand og jeg havde undervejs (mens vi så Solo) en diskussion om hvilken film der var den ringeste: Solo eller Rouge One. Min første indskydelse er Rouge One, min mand mente Solo – og her et par dage efter vi har set den, må jeg faktisk give ham ret.

Den havde alt imod sig. Den var UTROLIG forudsigende. Ham der spillede Han Solo – var på ingen måde Han Solo. Historien … der var ingen historie. Alt det man kender om Han Solos baggrund, er smidt ind i en tidsperiode på – hvad 14 dage? Det holder ikke en meter.

Igen: effekter og action var der masser af og det gjorde da helt sikkert også at filmen var underholdende på trods af at den virkelig gik mig på nerverne indimellem. Rollelisten var faktisk fin, men der var ikke rigtig nogle af skuespillerpræstationerne der kunne løfte filmen op. Så Solo, ligesom Rouge One ender med at være en ret ligegyldig filmoplevelse. Det er helt sikkert ikke en film vi kommer til at se igen.