Jeg håber I har haft nogle helt fantastiske juledage. Jeg selv kunne umuligt have ønsket mig mere.

Vi brugte weekenden op til juleaften til at hygge, rydde op og ellers gøre klar til juleaften. Vi samlede vores jule-lego landskab og så så jeg lidt Harry Potter (alt for lidt faktisk, for Harry Potter filmene har de bedste julescener) samt fulgte flittigt med ved de youtubere der laver de bedste vlogmas’es. Det er simpelthen så hyggeligt at følge lidt med i andres jul.

 




Vi pyntede juletræ den 23. om aftenen, så sønnike kunne se det fuldt pyntet og med lys når han vågnede dagen efter. Det er virkelig en gave, at holde jul med sine børn. Det er ekstra magisk. I år har han også meget bedre styr på alt det der jul – han har i hvert fald fuld forstået ord som julemand, nissemand, juletræ og gaver.

Fordi vi fandt ud af at sønnike døjer med astmatisk bronkitis, så ville vi ikke have alt for presset program den 24ende, men valgt at besøge kirkegårde den 23’ende i stedet. Vi har altid før gjort det den 24’ende men i år føles det faktisk godt at gøre dagen før, det føles ikke så forhastet. Vi sætter lys og mindes dem vi mangler her i julen.

 

Den 24’erne startede vi morgenen med vafler og kaffe og så havde vi ellers en super stille og rolig julemorgen med julemusik og hygge. Til frokost tog vi hen til mine forældre der står klar med julefrokost mad – vi holder nemlig ikke jul sammen med min side af familien. Så det er en skøn måde at få hygget med dem i løbet af dagen, alligevel.

Hjemme igen blev Sønnike puttet til sin middagslur og anden fik min fulde opmærksomhed. Udover et par juleblogpost for at ønske jer andre en glædelig jul.

 

Da sønnike vågnede var det tid til en juletradition som jeg personligt elsker. Disneys juleshow! 

 

 


   

 

Det var en skøn skøn juleaften, det var herligt at se Sønnike pakke sine gaver op. Han har leget med dem alle hver dag siden.

Jeg selv fik en masse parfumer i julegave i år, blandt andet dem på billedet. Og det passer mig ganske glimrende eftersom det er en nyfunden passion for mig at samle på parfumer.

 

Den 25’ende var en ren afslapningsdag, og det er en tradition jeg har holdt rigtig meget fast i. For jeg elskede den selv som barn og nød at vi ikke skulle nogen steder 1. juledag og vi bare kunne bruge dagen på de gaver vi havde fået eller hinanden. Det virkede min søn også slemt tilfreds med. Så det er en dag hvor vi bare tøffer rundt i vores nattøj og spiser lækre julerester.

Min mand og jeg så selvfølgelig også Ringenes Herre. Åh, jeg elsker de film!

 

Den 26’ende havde vi inviteret mine forældre og Mads’ mor til ‘julefrokost’, den var dog lidt utraditionel i år, da vi lavede tapas/ostebord i stedet. Det har jeg skrevet mere om i sidste indlæg.

Den 27’ende er min fars fødselsdag, så der var vi selvfølgelig afsted til det.

 

Julen kom og gik alt for hurtig og de sidste par dage er gået mere med refleksioner – de kommer altid for mig her lige omkring nytår. Hvad vil jeg gerne gøre bedre, hvad ser jeg frem til og hvad kan jeg se tilbage på. Alle de ting køre rundt i mit hoved, men det har de gjort hvert år siden jeg kan huske, så nu kan jeg ikke forstille mig at gøre andet.

I må have en rigtig dejlig og sikker nytårsaften i morgen!

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *