Serier jeg ser i øjeblikket #12

Kategorier Tv-serier

Jeg er lige begyndt på The Spanish Princess sæson 2 (på viaplay). Jeg elsker de tv-serier der bygger på Philippa Gregorys historiske bøger som bygger tilpas nok på historien til at jeg hele tiden kan rådføre mig med wikipedia undervejs. En del af mig ville elske at have læst historie på universitetet ;0) Og min mand og jeg er lige startet på Lucifer igen efter en lang pause hvor vi gik død midt i sæson 5 men nu skal vi se afslutningen selvom jeg ikke tror den er tilfredsstillende – men det er tv-serier sjældent af en eller anden grund.

Men her er hvad jeg ellers har set/ser siden sidst:

 

Monstre på job – sæson 1 (set på Disney+)

Den her serie er helt fantastisk – hold op den er sjov. Den er med alle de gamle figurer (og nogle nye helt vidunderlige karakterer) som vi kender dem fra Monsters inc. og så virker den til at være lavet til alle dem som så Monsters inc. da den udkom, altså til et ældre publikum end filmene. De er virkelig små perler af farverigt morskab til en lidt grålig hverdag. Kæmpe anbefaling herfra. Der er lidt en underliggende historie så der er lidt sammenhæng mellem afsnittene som jeg ikke helt kan gennemskue hvor er på vej hen, men jeg sidder troligt klar til at følge med hver gang der kommer et nyt afsnit.

 

Loki – sæson 1 (set på Disney+)

Jeg fik set Loki færdig men var faktisk lidt skuffet. Jeg føler de kunne have lavet en langt federe serie med en karakter som ham, men i stedet  er det som om de har puttet ham ned i en kasse. En kasse med alt for mange regler og han kan ikke gøre meget end at forsøge at kravle rundt i den kasse. Jeg ved godt det er fordi det skal passe til det her multivers, og det dur ikke at have en karakter som ham få alt for frie tøjler for så kan det hurtigt ødelægge de andre storylines – i hvert fald hvis det skal være troværdigt. Men, men, der kommer en sæson 2 og som altid er jeg optimistisk og håber det bedste og vælger selvfølgelig at se sæson 2 bare pga. Lokis potentiale.

 

The Great – mini serie (set på HBO Nordic)

Jeg elsker historiske tv-serier og film, måske mest af alt fordi jeg er historie interesseret og måske er det derfor det generer mig lidt at ‘The Great’ virkelig ikke er historisk korrekt – meget meget lidt i hvert fald. Det lidt jeg kender til Katharina den Store af Rusland har ikke ret meget med den her tv-serie at gøre – og slet ikke da jeg satte mig for at researche, hvilket jeg altid gør når jeg ser en historisk serie. Men hvis jeg satte mig ud over det, så var den virkelig virkelig underholdende og humoristisk og jeg skal helt sikkert se sæson 2.

 

The Luminaries – mini serie (set på HBO Nordic)

Jeg fik aldrig læst den bog, med samme navn (af Eleanor Catton), som den her tv-serie bygger på – det skulle jeg nok have gjort. Det siger jeg ikke fordi tv-serien som sådan var dårlig, men det var bare meget mærkbart mens jeg så den, at historien ville fungerer bedre som bog. Jeg skulle tage mig lidt sammen for at se den færdig hvis jeg skal være ærlig … Man bliver aldrig investeret i karakterne eller historien, desværre.

 

Filmene vi er rundet af – dokumentar sæson 1-2 (set på Netflix)

Jeg elsker dokumentarer som denne – der går bagom det tekniske og jeg elsker især når det er bag om movie making (jeg har selv flere bøger om det). Det bliver kun endnu bedre af at de to sæsoner handler om film som er ikoniske ‘Dirty Dancing’, ‘Back to the Future’ og ‘Die Hard’ for lige at nævne nogle stykker. Jeg finder det helt vildt inspirerende at læse om vejen til succes. For mig er det langt mere spændende at høre om hvad en manuscriptforfatter eller producer har at sige om filmen end selve den berømte skuespiller. Misforstå mig ikke – det er også interessant men de andre bærer mere af sjælen af filmen – giver det mening? Det gør det i hvert fald for mig. Og det bedste: der kommer en ny sæson lige om lidt.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *