I dag udkommer ‘Ting med fart på …’ & ‘Vilde dyr, du kan møde …’

Kategorier Udgivelser

Hurra, i dag udkommer mine to nyeste papbøger ‘Ting med fart på …’ & ‘Vilde dyr, du kan møde …’. Jeg er simpelthen så glad for at mine papbøger har gået så fint at jeg kan blive ved med at lave dem, for det er virkelig noget af det hyggeligste.

Denne gang var jeg blevet inspireret til at lave en ‘Vilde dyr’ udgave af ‘Dyr, du kan møde …’, da det faktisk viste sig at ‘Dyr, du kan møde …’ gik hen og blev udsolgt. Jeg havde aldrig troet at en af mine papbøger ville blive udsolgt men det gjorde mig helt enormt glad, for det betyder bare at der har været en masse børn der har været glade for den, så jeg måtte jo lave en udgave som lignede den, i dette tilfælde nu med ‘Vilde dyr’.

Nu tæller min papbogsserie efterhånden 8 papbøger i alt og så var det jo uden tvivl tid til at lave en bog med biler af en art (især fordi det er utroligt populært herhjemme) og det blev så til ‘Ting med fart på …’

Så nu håber jeg og krydser fingre for at de kommer ud til masser af børn.

Det skriver forlaget om bøgerne:

Ting med fart på …

Papbog om biler, maskiner og fly, der har fart på.

I byen kører der biler, busser og måske en ambulance. På bondegården har traktoren travlt, og på byggepladsen er gravemaskinen i gang med arbejdet. Og hvilke maskiner kan du få øje på i luften? “Ting med fart på” er den perfekte begynderbog til alle fans af maskiner og biler.

Forfatter Karin Hald er grafisk designer og kvinden bag bogbloggen Skrivepulten.dk. Hun står bag flere papbøger for børn, i samme serie er bla. udkommet “Vilde dyr, du kan møde”, “Dyreunger, du kan kigge på”, “Mad, du kan spise” og “Tøj, du kan tage på.”

Vilde dyr, du kan møde …

Papbog om de vilde dyr, du kan møde i den danske natur.

Du kan møde vilde dyr alle vegne. I luften, ved stranden, på heden, ved søen og i skoven. Nogle dyr er gode til at gemme sig, andre er nemme at finde. På marken går en fasan, og i skovkanten står en kronhjort. Og hvilke vilde dyr kan du mon se inde i byen? “Vilde dyr, du kan møde” handler om de vilde dyr, vi kan se i den danske natur.

Forfatter Karin Hald er grafisk designer og kvinden bag bogbloggen Skrivepulten.dk. Hun står bag flere papbøger for børn, i samme serie er bla. udkommet “Ting med fart på”, “Dyreunger, du kan kigge på”, “Mad, du kan spise” og “Tøj, du kan tage på.”

 

Alle mine papbøger kan købes her eller her, lånes på biblioteket eller købes hos boghandlere rundt omkring i landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *