I dag går både alt for hurtigt og alt for langsomt. Sådan føler jeg det i hvert fald. Jeg føler egentligt at jeg er rimelig godt med, anden blev lavet i år og kalkunen er i ovnen i dag. Lige om lidt går jeg i gang med at skrælle kartofler og lave en julet salat som jeg (måske også min mor) nok er den eneste der rører.

Vi laver både and og kalkun i år fordi mine forældre også kommer til jul hos os i år. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst holde jul med dem, så det glæder jeg mig meget til. Masser af barndomsnostalgi. Hvilket den hvide sne udenfor også så fint understreger. Ikke fordi jeg tror der var mange flere hvide jule da jeg var barn, men det føles sådan.

Jeg ligner selv lidt et juletræ i dag med en juletræskjole, sløjfe i håret og røde læber. Det er klart et af mine yndlingejule-outfits ever.

Nå, men de kartofler skræller ikke sig selv, men jeg ville lige logge på og ønske jer alle en rigtig glædelig jul!

Årets familiefoto var som altid en udfordring at tage, men sjove at have :0D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *