Februar

Og pludselig blev det februar. Jeg ved ikke hvor tiden bliver af i øjeblikket – eller det ved jeg godt. Den bliver væk i travlhed. Jeg er for alvor virkelig startet på arbejde igen efter barsel og det endda med nye arbejdsområder – udover det grafiske – og jeg stor-nyder det.

Men efter arbejde forsvinder dagene i børn, aftensmadslavning, vasketøj og diverse gøremål, og jeg har glemt at prioritere bloggeriet, og det skal det, ellers så sker det simpelthen ikke.

Som nu hvor jeg skriver det her indlæg, mens jeg bager boller og laver kage til fødselsdagsgæster senere. I dag fejre vi min mands fødselsdag. Det kan godt være at alle tingene pludselig tager længere tid, men i det mindste når jeg det hele.

Så det er en ting jeg gerne vil i februar, vær bedre til at huske at blogge

 

 

 

I februar vil jeg også …

… være bedre til at tage billeder, hvilket gør bloggeriet en hel del nemmere, men jeg savner mest af alt at tage billeder af børnene og ja bare generelt af alt mellem himmel og jord.

… fejre valentinsdag med min mand

… fejre min mors fødselsdag

… dele mere på instagram

… gå flere ture

… kigge lidt på om jeg skal sælge ud af nogle af babytingene vi har som vi ikke længere bruger

… støve af på hjemmebiblioteket og få ryddet ud i nogle af alle de bøger jeg ikke behøver

… fortsæt med ikke at bruge penge på mig selv i denne måned ud, så jeg kan spare op til et apple watch

… fortsæt med at sætte tid af til motion og drikke min grønne smoothie dagligt

… blive bedre til at lave mine nakkeøvelser dagligt

 

Okay, hvor kedelig er den her liste ikke lige indtil videre. Shit jeg glæder mig til at landet åbner op igen …. Og jeg glæder mig endnu mere til at få vaccinen!!

Så hvis jeg lige skal føje et par gode mig-ting coronavenlige-ting på listen, så skulle det være …

… at se Mulan på Disney+

… at tage minimum 2 karbade den her måned

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *