Jeg er lidt mærkelig, for jeg er typen der kan stå inde ved en slagter og falde lidt i svime over lækkert kød – altså råt kød, ja, jeg kan ligefrem tage billeder af det. Se beviset herunder. Og jeg ser ikke mig selv som den store kødspiser og jeg er heller ikke totalt usympatisk overfor dyrevelfærd eller klimaudfordringerne når det kommer til kød. Og jeg forsøger også og spise mindre kød pga. mit lidt for høje blodtryk. Meeen jeg kan nu altså virkelig godt lide at komme ind til Slager Minch i Skagen og denne gang havde de et stykke Wagyu kød – og så smeltede jeg jo lidt, som kødfedtet på panden.
Men ja, vi tog en rask og dyr beslutning og købte det med hjem. Wagyu har ryg for at være kød fra en ko som både hører musik og får massage, det er nok sat liiiidt på sidsen men uanset om det er sandt eller ej, så smager det helt fantastisk.
1-2 minutter på hver side på brandvarm pande indtil den får en karamelliseret stegeskorpe.
Derefter smør ovenpå + timian og et hvidløgsfed. Vend bøffen hver 30 sek. – smør fra panden hældes jævnligt over.
Færdig når stegetermometer sig 52 grader – medium. Bøfferne hviler i fem minutter. Klar til servering.
Spises uden sovs.