En (vel)overstået fantasyfestival

Kategorier Work

Hvis du tilfældigvis ikke vidste det, så er jeg ret vild med ham der Tolkien og hende der Rowling. Og hvis jeg skulle vælge kun at læse én genre resten af livet, skulle det helt sikkert være fantasy genren. Jeg elsker fantasy genren. Den kan rumme så meget og tage en med på de bedste eventyr og for snart 14 dage siden, var jeg selv på et lille fantasy-eventyr, jeg var nemlig til Fantasyfestival i Esbjerg. Det var første gang jeg var afsted, for selvom jeg har drømt om at komme afsted længe, så virker Esbjerg uoverskueligt langt væk. Så der skulle intet mindre end en arbejdsweekend til. Jeg spurgte nemlig mit arbejde, Turbine, om vi ikke snart skulle afsted til fantasyfestival, vi har jo simpelthen så mange fine bøger. Og den greb de bare fuldstændig og sendte mig afsted på egen hånd.

Jeg fik overtalt min mand til at tage med mig og vi havde simpelthen den bedste weekend i fantasy-genrens tegn. Festivallen er simpelthen så gennemført, med cosplay af enhver art og masser af spændende tiltag. Jeg fik snakket med rigtig mange skønne mennesker og jeg drømmer lidt om at komme afsted igen må jeg tilstå.

 

 

 

 

Det var ikke meget jeg egentlig fik lavet ud over at passe standen og poste lidt på instagram, men vi holdte et lille pre-release på Væddermændenes nat af Tobias Stenbæk Bro, som er debuterende forfatter. Vi havde både ham og Synne Kristine Eriksen med om lørdagen. Synne var på scenen og det var en af de få gange jeg forlod standen, fordi jeg selv interviewede hende. Det gik simpelthen så fint og det er så spændende at høre hende fortælle om sit fuldførte magiske univers i ‘De tre tyste’.

Så selvom det ikke blev tid til nogen som helst jagt efter signeringer, (som jeg ellers har for vane) så fik jeg heldigvis både Synne og Tobias til at signere mine bøger. Og deres signeringer betyder i virkeligheden også alverden.

 

 

 

 

 

Jeg nåede dog for en ganske kort bemærkning forbi og se Nanna Foss afsløre Noah. Jeg har tidligere betalæst Nannas bøger og jeg synes hun er enormt dygtig, så jeg hepper, støtter og glædes alt det jeg kan, over alt hvad hun laver. Så jeg sneg mig også lige til at få signeret alle fire bogmærker. Altså, når hun bliver kæmpestor her om nogle år, så bliver de jo mange penge værd.

Så nedenfor er mit loot – og bøgerne har jeg jo faktisk haft med hjemmefra. Det var ellers voldsomt frisende med Harry Potter kopper, og ja tryllestavene har jeg også et godt øje til. Men der var også engelske bøger og der var brætspil. Der var rigtig meget til mit købelystne hjerte, så det var nok en god ting, at der hele tiden var brug for mig på standen.

 

 

 

 

Tak til Frk. Litteratur for ovenstående billede. <3 På billedet læser Synne op af sin bog, men vi fik en god snak om fantasy generelt, lidt om historisk fiktion og om den der 3’er som vi alle venter spændt på.

Det var virkelig en helt fantastisk weekend skøn weekend, der bagefter efterlader en med mere energi end den har taget. Selvom jeg nød at stå og sælge de bøger jeg selv synes er de absolute bedste, så var der virkelig noget helt vildt fedt ved også at få sig en snak med sine blog-læsere. <3

Ja, normalt holder jeg jo mine bogindlæg til min bogblog: Skrivepulten.com men fordi det her har været mere arbejdsrelateret, frem for bogrelateret så synes jeg den passede bedre ind her.

 

 

1 tanke om “En (vel)overstået fantasyfestival

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *