Jeg forsømmer bloggen lidt i øjeblikket og det har faktisk været ret frustrerende, for jeg har SÅ mange ting jeg gerne vil skrive om, men tiden til lige at sætte mig og gøre det og tage et par billeder, har bare slet ikke været der. Det er i sandhed bogmarkedets højsæson i øjeblikket og det kan mærkes. Men det er også super fedt. Sidste weekend var jeg på messe – men jeg håber at kunne skrive meget mere om det senere – og ellers går mine dage med arbejde og aftener med min familie, at slappe max af og samle indtryk fra dagen der gik.
Men det er virkelig ikke ren elendighed, for jeg elsker mit arbejde og jeg elsker når der dukker en færdig bog op på arbejdet. Når jeg slipper det grafiske på en bog, så går den videre til trykkeren og der bliver den i alt fra 14 dage til flere måneder (alt efter hvor og hvem og hvad) og når den så dukker op, så er det lidt et stort øjeblik. I hvert fald for mig. For bliver det nu så godt som jeg har håbet, er der trykfejl – noget endnu værre, er der fejl som jeg selv har lavet og som jeg først opdager når jeg står med den færdige bog i hånden. Billederne er i øvrigt et lille udsnit af nogle af de bøger jeg har designet og som for nyligt er dukket op på forlaget.
Det blev kun til et kort indlæg i dag, men nu er jeg heldigvis færdig med at forsømme, og er tilbage som jeg plejer – omkring hver tredje dag.