Vores nye fjollede indkøb

Kategorier Selvforkælelse, shopping

Ja, hvad kan jeg sige. Min mand og jeg er stadig de største legebørn. Så da den her fine sag kom på udsalg til 300 kr. i Bilka, ja så blev vi jo nødt til at slå til.

 

 

 

Jeg er faktisk ret vanskelig når det kommer til popcorn; de skal for det første altid laves med kokosolie – og altså duer de der nye smarte oliefri popcornmaskiner altså ikke. De skal laves i en gryde! For dem man kan købe færdig poppet – ja, der er det kun lige Kims variationen der til nød duer, resten er penge ud af vinduet. Micro-popcorn har jeg heller ikke så stor fidus til længere, de er utrolig usunde og ja, så skulle de være kræftfremkaldende. Det er der selvfølgelig mange ting der er, men jeg kan sagtens begrænse mig på det her område. Så det gør jeg.

 

 

 

 

Sønnike synes vældig godt om den nye popcorn-maskine og jeg ved faktisk ikke om vi ville have købt den, hvis ikke det var fordi jeg tænkte, at han også vil synes godt om den. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så havde vi nok købt den alligevel. Så fjollet er jeg nemlig. Den giver mig virkelig nostalgiske minder fra dengang jeg arbejdede i Tivoli (Aalborg) og betjente sådan en stor en af slagsen dagligt en sommer.

Den fylder pænt meget, så det er selvfølelig et stort minus. Men vi er ret glade for popcorn herhjemme, så den er pladsen værd indtil videre. Jeg har også nydt at forsøge mig med en masse forskellige slags popcorn. Med bl.a. lakridspulver – og så har jeg prøvet en udgave med blåkorn og blev kun lidt skuffet da jeg så at popcornene stadig var hvide da de poppede.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *