Tanker om kemikalier under graviditeten

Kategorier Baby, Hudpleje, Tanker

Da jeg var gravid første gang havde jeg lidt et anderledes forhold til det med kemikalier i hverdagsprodukter. Jeg tog det helt sikkert langt mere afslappet og ændrede vidst stortset kun min hudpleje og hvad jeg gik med af make-up. Jeg spiste lidt mere økologisk, varieret og oftere – jeg undgik alkohol, rå fisk, hovedpinepiller (og piller generelt) og rødt kød.

Denne gang gør jeg det samme, men mere. Meget mere. For det er som om det fylder mere denne gang. Jeg er blevet meget mere opmærksom på hvad forkerte valg har af omkostninger. At jeg ikke ville kunne leve med mig selv hvis et ligegyldigt valg om at bruge kemikalier i mine hverdagsprodukter ville skade mit barn for livet. For ja, i gamle dage tænkte man ikke over det og der fødte man stadig sunde og raske børn, men der er bare meget mere kemi i vores hverdag i dag. Men jeg tænker også det er en svær balance gang for jeg tror også på de undersøgelser der er blevet lavet af at hvis man udsætter sig selv og barn for f.eks. jordnødder engang imellem så kan man med fordel opbygge en resistens fra starten af, fremfor hvis man helt undgår det, så er der større sandsynlighed for at baby udvikler nøddeallergi. Så f.eks. undgår jeg alt for meget hudkontakt med parfume og sprayer det i stedet på mit tøj eller i mit hår, men jeg tror ikke på at undgå det helt, af samme årsag som nødderne.

En af de ting jeg ville ønske, at jeg havde gjort i min første graviditet var at spise mere fisk eller i det mindste tage fiskeolie. Jeg kan ikke vide om det er årsagen til at min søn i dag har astma, eller han vil have fået det under alle omstændigheder, men denne gang tager jeg ingen chancer. Det er sådan nogle ting der gør, at jeg er lidt mere skør den her gang omkring hverdagskemikalier. Inden vi overhovedet forsøgte at blive gravid sad jeg ofte på hjemmesiden www.taenk.dk og undersøgte hvad der var af muligheder. Jeg valgte stort set alle produkter ud fra det – lige fra tandpasta til foundation og har brugt det lige siden.

Man burde jo egentlig altid bruge produkter der ikke er så kemifyldte for sin egen skyld og ikke mindst miljøet, men jeg glæder mig så utrolig meget til at smide de her produkter væk efter fødslen og tilbage til noget af det jeg brugte før. Jeg kommer stadig til at bruge svanemærkede vaskepulver og husholdningsprodukter, men jeg ser ikke mig selv bruge de her produkter igen. Men når der engang bliver et større udvalg og nogle bedre produkter – der virker for mig – så er jeg helt sikkert på.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *