I dag er en god dag. Det kan godt være at jeg venter på at få svar på en ret så forsinket Coronatest og lillebror har mellemørebetændelse, men mine to nye papbøger er kommet ud i verden. Yay!!
Det skriver forlaget om bøgerne:
Tøj, du kan tage på
Forår, sommer, efterår og vinter. Vi bruger forskelligt tøj til de forskellige årstider. Hvilket tøj skal du tage på?
Mad, du kan spise …
Hver dag spiser vi morgenmad, frokost, aftensmad – og måske et mellemmåltid eller to. Hvad kan du bedst lide at spise?
Bøgerne kan lånes på biblioteket og alle mine papbøger kan desuden fås hos internetboghandlen og på www.turbine.dk. Nogle af papbøgerne kan også fås på nogle boghandlere.
Jeg håber de får en lige så god modtagelse på bibliotekerne som de seks andre papbøger fik. Jeg blev selv rigtig glad og stolt af resultatet. Min søn har også taget rigtig godt imod dem. Det er virkelig den bedste ros, at se ham sidde og få noget ud af de bøger jeg har skrevet og designet. Det er den bedste følelse i verden faktisk – for nu at være helt ærlig. Dét og så tanken om at folk låner bøgerne på biblioteket.
One thought on “I dag udkommer ‘Mad, du kan spise …’ og ‘Tøj, du kan tage på …’”